Nu er EU klar til armlægning med briterne om fremtiden
MANDAT: EU’s medlemslande har vedtaget en fælles forhandlingsposition, så Kommissionen nu kan forhandle med briterne om det fremtidige forhold. Det bliver den mest vidtgående frihandelsaftale, EU nogensinde vil indgå, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Emma Qvirin Holst
JournalistBRUXELLES: Lidt under en måned efter briterne officielt forlod EU-samarbejdet, er EU nu klar til at tage hul på forhandlingerne om det nye forhold til Storbritannien.
Det sker, efter at EU’s medlemslande tirsdag godkendte, at Kommissionen må starte forhandlingerne på vegne af dem.
De 27 medlemslande vedtog samtidig det forhandlingsmandat, som Kommissionens chefforhandler, Michel Barnier, skal følge i forhandlingerne med briterne.
”Det vil faktisk være den mest vidtgående frihandelsaftale, EU nogensinde vil indgå, så vores ambitionsniveau er kæmpe højt,” sagde den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tirsdag efter mødet med sine europæiske kolleger.
Det vil faktisk være den mest vidtgående frihandelsaftale, EU nogensinde vil indgå, så vores ambitionsniveau er kæmpe højt
Jeppe Kofod (S)
Udenrigsminister
Krav om lige konkurrencevilkår
Forhandlingsmandatet fra medlemslandene bygger på det udspil, som Michel Barnier præsenterede i februar. Det indebærer blandt andet et tilbud om en frihandelsaftale uden told og kvoter.
Medlemslandene lægger stor vægt på, at der skal være ens konkurrencevilkår for virksomheder fra Storbritannien og EU-lande.
Derfor bør en aftale med briterne indeholde solide forpligtelser, der sikrer, at Storbritannien lever op til de samme krav som EU-landene.
”Vi ønsker lige konkurrencevilkår for danske virksomheder. Vi ønsker at sikre, at danske job konkurrerer på lige vilkår med job, der bliver skabt i Storbritannien. Det er sund fornuft,” sagde Jeppe Kofod.
Første forhandlingsmøde forventes mandag 2. marts.
NÆSTE FASE AF BREXIT
Lørdag 1. februar ophørte Storbritannien officielt med at være medlem af EU.
Det betyder, at britiske ministre ikke længere skal deltage i EU's beslutninger, at premierministeren ikke tager til EU-topmøder, og at Storbritanniens 73 medlemmer forlader Europa-Parlamentet.
Indtil udgangen af 2020 gælder dog en overgangsordning, hvor Storbritannien stadig har fuld adgang til det indre marked, følger EU's regler og betaler til den fælles kasse.
Næste skridt bliver forhandlinger om fremtidens forhold mellem EU og Storbritannien. De starter 2. marts, og EU lægger op til, at aftalen skal omfatte både handel, fiskeri og sikkerhedspolitik.
Den nye aftale skal være på plads inden årets udgang, medmindre briterne beder om at få overgangsperioden forlænget. Fristen for at bede om en forlængelse er i juli.