Nu kommer den svære del af trepartsaftalen - fagforeninger gør klar til nyt lønslag i det offentlige

Champagnepropperne gav genlyd, da de offentligt ansatte og deres arbejdsgivere tidligere i år landede en overenskomst med lønstigninger på svimlende 6,7 procent ovenpå en historisk trepartsaftale med millioner af ekstra lønkroner.

Den egentlige tryktest af den danske model i det offentlige starter dog først nu.

En af regeringens betingelser for de 6,8 milliarder ekstra lønkroner i trepartsaftalen er nemlig, at parterne skal udvikle en ny måde at forlede lønkronerne på, så arbejdsgiverne lettere kan give lønstigninger til de grupper, de har mest brug for, og regeringen ikke behøver at blande sig igen. 

Det arbejde går efter Altingets oplysninger i gang for alvor efter sommerferien, hvor arbejdsgiverne i staten, kommunerne og regionerne har et år til at drøfte sagen med fagforeningerne.

Allerede nu tegner der sig dog et billede af et indviklet kludetæppe af interesser, der skal mødes for at lykkes med opgaven.

For Akademikerne er det afgørende, at man fremover lader det være op til de lokale, offentlige ledere at bruge lønnen til at løse udfordringerne med eksempelvis rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Formand Lisbeth Lintz peger på, at det er de lokale ledere, der ved, om det er en lægesekretær eller ergoterapeut, der mangler.  

"Hvis vi skal løse rekrutteringsproblemerne på den lange bane, skal vi væk fra tendensen med øget central løndannelse. Men i dag er lokallønsystemet sandet til, så pengene sjældent når helt ud til en egentlig forhandling mellem leder og medarbejder," siger hun og henviser til, at 10 procent af lønnen i dag forhandles lokalt mod 50 procent i det private.