Nu ser vi for alvor, hvad golfstaternes indtog i sporten kommer til at betyde i Danmark

Skal danske kommunale midler bruges til at støtte sportsturneringer, der nærer tætte forbindelser til omstridte regimer?  

Det spørgsmål er blevet centralt de seneste dage, hvor flere medier har stillet skarpt på, at Aarhus kommune, Syddjurs kommune, Norddjurs Kommune og Randers Kommune tilsammen har skudt 3,5 millioner sponsorkroner ind i golfturneringen, DP World Tour, der til august afholder sin danske afdeling på Djursland.  

Turneringen, der bærer undertitlen “The Race to Dubai”, har den multinationale statsejede logistikvirkomhed fra Dubai, DP World, som sin største sponsor, og den har således også lagt navn til turneringen, der er den næststørste i verden og tidligere har gået under navnet, Europatouren. 

Udviklingen i international sport er løbet stærkt de seneste år, og nu er den også nået helt til Djursland, hvor dilemmaet som så mange andre steder er: Sætter vi hælene i, eller lader vi bolden trille?

Jeppe Højberg Sørensen
Redaktør, Altinget idræt

Ifølge senioranalytiker hos Play the game, Stanis Elsborg, fungerer turneringen derfor som et PR-fremstød for Dubai og styret i De Arabiske Emirater.  

Et regime, der gentagende beskyldes for brud på menneskerettigheder, og som scorer lavere end eksempelvis Qatar på Freedom House Index’s over nationers frihedsrettigheder.  

I de seneste dage er kommunerne så blevet forholdt Elsborgs kritik af, at skattekroner er med til at give luft under golfstatens golfpropaganda. Her har reaktionen over en bred kam været, at man ikke finder sponsoraterne problematiske.  

Men fælles for både kritikken og kommunernes forsvar, og sagen generelt, er, at den for alvor illustrerer den idrætsvirkelighed og de sprængfyldte dilemmaer, som kommuner, idrætsforeninger og de øvrige aktører i forbindelse med turneringer afholdt på dansk grund fremover må navigere i.  

Herrernes fodbold-VM i Qatar blev en øjenåbner for DBU og den brede danske offentlighed, fordi omfanget af styrets ambitioner og FIFA’s entydige opbakning til Qatar, blev tydelig. 

Spillerne måtte ikke bære det regnbuefarvede anførerbind, i sidste øjeblik blev Budweiser forbudt i hanerne på stadion, og til sidst klædte Qatars emir, det politiske overhoved, Lionel Messi i den sorte kappe, nærmest som et symbolsk bevis på landets attentat på verdenssporten.