Ny analyse: Drastisk fald i antallet af private leverandører i hjemmeplejen

Antallet af private leverandører i hjemmeplejen er faldet markant siden, der kom nye udbudsregler i 2013. Regeringens planer om helhedspleje rummer risiko for, at antallet af private leverandører falder yderligere, vurderer forsker bag analysen.

Antallet af private leverandører er faldet siden 2013. Og regeringens planer om helhedspleje rummer en risiko for et yderligere fald, der kan påvirke konkurrencen på området, fastslår forsker bag ny analyse.
Antallet af private leverandører er faldet siden 2013. Og regeringens planer om helhedspleje rummer en risiko for et yderligere fald, der kan påvirke konkurrencen på området, fastslår forsker bag ny analyse.Foto: Arthur J . Cammelbeeck
Rasmus Dahl Løppenthin

Mens regeringen i disse uger kæmper for at få indført helhedspleje, viser ny VIVE-analyse nu, at der er sket et drastisk fald i antallet af private leverandører i hjemmeplejen. 

“Der er nok ikke nogen tvivl om, at den ændring man lavede i lovgivningen i 2013, hvor man gjorde det mere attraktivt for kommunerne at udbyde deres hjemmepleje, har bidraget til at reducere antallet af leverandører,” siger Søren Kjær Foged, der er chefanalytiker hos VIVE og har lavet analysen i samarbejde med professor Kurt Houlberg.

I 2013 blev loven ændret, så det blev mere attraktivt for kommunerne at anvende udbud for at sikre frit valg til borgerne. Blandt andet fik kommunerne mulighed for at stå uden for udbuddet, så de kunne fortsætte som leverandør ved siden af de vindende private leverandører.

Nogle kommuner angiver, at der simpelthen ikke er private leverandører, som er interesseret i at byde eller blive godkendt som fast leverandør i kommunen.

Søren Kjær Foged
Chefanalytiker, VIVE

Det skabte en ny dynamik på markedet, fordi flere kommuner begyndte at benytte sig af udbud. Men det fik samtidig over en kort årrække antallet af private leverandører til at falde. Det gennemsnitlige antal private leverandører per kommune blev halveret fra 2013 til 2019 for både personlig pleje og praktisk hjælp, viser analysen.

Særligt frem til midten af 2010’erne så man en mere intens konkurrence mellem leverandørerne. Det bidrog også til flere konkurser, men siden har markedet været relativt stabilt, konkluderer forskerne.

“Det er fordi man på baggrund af en udbudsproces typisk vil ende ud med færre leverandører, end man havde før, hvor alle leverandører, der levede op til kommunernes krav til pris og kvalitet, som hovedregel blev godkendt,” siger Søren Kjær Foged.

Analysen viser også, at den ældres postnummer er med til at afgøre, om borgeren kan få hjælp fra private.

“Man kan sige så meget, at der i hvert fald er rigtig stor forskel på tværs af kommuner. Der er meget stor forskel på markedssituationen i de enkelte kommuner,” siger Søren Kjær Foged. 

Altinget logoÆldre
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget ældre kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Ældre

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024