Ny debat: Hvordan skal klima- og miljøhensyn balanceres?
Kiki Qvistgaard
FagdebatredaktørSagen om vindmølleparken Omø Syd har (gen)rejst en interessant debat om, hvordan hensynet til klima og natur kan balanceres. For tilstanden for både klima og biodiversitet er kritisk, men hvad gør vi, når hensynet til det ene strider imod det andet?
Det dilemma har vi set flere eksempler på de seneste år, og med al sandsynlighed vil flere sammenstød opstå i fremtiden.
I den konkrete sag om Omø Syd-projektet er det miljøkrav fra EU, der spænder ben for en planlagt vindmøllepark. Så hvad stiller vi op, når EU-direktiver og nationale regler og lovgivning ramler sammen?
Hvordan kan klima- og miljøhensyn balanceres og sameksistere, og hvilket hensyn bør veje tungest, når de to spænder ben for hinanden?
Mød panelet her:
Kristine Grunnet er branchechef for vedvarende energi i Dansk Energi.
Maria Reumert Gjerding er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Knud-Erik Andersen er direktør for European Energy, som står bag vindmølleprojektet ved Omø Syd.
Helene Hagel er klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace.
Lea Bigom Wichmand er politisk chefkonsulent i Wind Denmark.
Karin Klitgaard er underdirektør i Dansk Industri.
Bent Ole Gram Mortensen er professor i energi- og miljøret ved Syddansk Universitet.
Margrete Auken (SF) er medlem af Europa-Parlamentet.
Pernille Weiss (K) er medlem af Europa-Parlamentet.
Jacob Jensen (V) er miljøordfører.