Ny folketingskandidat for Socialdemokraterne på Frederiksberg

Sine Heltberg (36) er valgt som ny folketingskandidat for Socialdemokraterne på Frederiksberg.
Anne Justesen
Sine Heltberg opstilles i Slotskredsen, der tidligere har givet valg til blandt andre Pia Gjellerup. ”Jeg glæder mig til at kæmpe for et godt valg til Socialdemokratiet både her i kommunen og i resten af storkredsen. Og jeg vil arbejde benhårdt for, at Frederiksberg igen skal blive repræsenteret i den socialdemokratiske folketingsgruppe,” siger Sine Heltberg i en pressemeddelelse. Frederiksberg har ikke givet valg til en socialdemokrat, siden tidligere gruppeformand og minister Pia Gjellerup forlod dansk politik i 2007. Frederiksberg er en del af Københavns Storkreds. Sine Heltberg har været medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg siden 2010. Her har hun blandt andet markeret sig med sin kamp mod lukkedage i daginstitutioner og SFO’er og flere timer i folkeskolen. Hun genopstiller til kommunalvalget i november næste år. Sine Heltberg er uddannet cand.scient.adm og journalist, og hun arbejder som specialkonsulent i Erhvervs- og Vækstministeriet.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024