Ny ngo-general vil sikre, at udviklingsprojekter ikke skyller væk med den første stormflod

Der skal være mindre berøringsangst og kortere armslængde i udviklingssamarbejdet, lyder ambitionen fra Peter Horne Zartsdahl, der for nylig blev udnævnt som generalsekretær for Ingeniører Uden Grænser. 

”Danmarks
rolle i fremtidens Afrika bliver ikke båret af budgetstøtte fra ambassaderne.
Den bliver båret af godt mellemmenneskeligt samarbejde og relationsbygning,” siger
generalsekretær Peter Horne Zartsdahl. 
”Danmarks rolle i fremtidens Afrika bliver ikke båret af budgetstøtte fra ambassaderne. Den bliver båret af godt mellemmenneskeligt samarbejde og relationsbygning,” siger generalsekretær Peter Horne Zartsdahl. 
Liv Raahauge-Pedersen

Som udstationeret i Nairobi oplevede Peter Horne Zartsdahl, at mange af de anlæg, der var lavet for at forebygge oversvømmelser efter oversvømmelsen i 2017, skyllede væk, fordi de ikke var lavet ordentligt. I Sydsudan var han med til at fordele midler til projekter for FN. Blot to år senere rejste han rundt i landet og så, at de selv samme projekter bare var væk.

Det viser, hvor meget der kan gå tabt i den lange vej fra strategi til implementering, mener Peter Horne Zartsdahl:

”Jeg tror, at der i de større udviklingspolitiske vinde nu kommer en erkendelse af, at man har overkorrigeret i forhold til, hvordan man har lavet udviklingssamarbejde tidligere. I flere år har der været meget armslængde og en frygt for at være en del af den direkte implementering.”

Det var meget mantraet, da Peter Horne Zartsdahl var i Danida, fortæller han. Som nyligt udnævnt generalsekretær for Ingeniører Uden Grænser (IUG) ønsker han, at organisationen arbejder med langsigtede relationer. Vejen frem er ved tæt personbåret samarbejde med de lokale partnere i de lande, hvor projekterne laves, mener han.

Ingeniører Uden Grænser

Ingeniører Uden Grænser er en teknisk-humanitær NGO, oprettet i 2001 som en del af Engineers Without Borders International.

Finansieres af kontingenter fra 1.500 medlemmer, bevillinger fra offentlige og private donorer og virksomheder.

Har omkring 200 frivillige, der arbejder for at forbedre vand og sanitet, sundhed, bæredygtig energi og klimaforandringerne for verdens mest udsatte, primært i Afrika.

Nåede i 2023 ud til flere end 140.000 mennesker.

”Hos ambassaderne har der været et stort fokus på budgetstøtte til lokale organisationer og ngo’er. Det virker fint i de områder, hvor der er kompetencer til det. Men hvis man arbejder i mere udsatte områder eller med projekter, der har høje tekniske krav, så giver det bedre mening at arbejde med løbende rådgivning og støtte,” siger han.

IUG’s måde at lave udviklingsarbejde på var derfor en af grundene til, at Peter Horne Zartsdahl sagde ja til stillingen som generalsekretær. Her kan han komme væk fra den projektomsætningstanke, som han mener, præger branchen. Hos IUG er der nemlig kort fra planlægningen af projekterne til arbejdet med partnerne – og fokus er på at opbygge et langt samarbejde med de lokale partnere.

Et eksempel herpå er EWB-monitoren, der er et lille apparat, som IUG har lavet i samarbejde med Syddansk Universitet. Mange af IUG’s projekter ligger på fjerntliggende steder. Hvis de går i stykker, kan der gå flere måneder, før nogle tilfældigt kommer forbi og opdager en skade. Det skal monitoren forhindre, så projekterne ikke lider samme skæbne, som de projekter, Peter Horne Zartsdahl så i Nairobi og Sydsudan. Når IUG for eksempel har lavet et vandtårn eller en brønd, sættes monitoren på. Den giver så besked til de lokale partnere og IUG, hvis installationen går i stykker.

På nuværende tidspunkt har IUG projekter i Sierra Leone, Togo og Zimbabwe. En af de første ambitioner, Peter Horne Zartsdahl har for IUG er, at de skal være til stede i flere lande og med flere projekter – men kun hvis der er det rette match.

På sit første feltarbejde i Centralafrika sporede Peter Horne Zartsdahl udviklingsprojekter i postkonfliktområder for at se, om der rent faktisk var et match imellem behovet og de projekter, der blev lavet. Både i det østlige DR Congo og i Sydsudan var resultatet nedslående.

Når regnen falder kraftigt i Freetown, Sierra Leone, går floden ofte over sine
bredder og oversvømmer de omkringliggende huse. Der er kun en enkelt bro til
rådighed. 
Når regnen falder kraftigt i Freetown, Sierra Leone, går floden ofte over sine bredder og oversvømmer de omkringliggende huse. Der er kun en enkelt bro til rådighed.  Foto: Mikkel Hørlyck

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Udvikling

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024