Ny organisation giver klimaet og naturen retshjælp

Den nye organisation Naturens Retshjælp vil yde juridisk støtte til naturen og klimaet i Danmark ved at rådgive og bistå civilsamfundsorganisationer og borgergrupper i miljø- og klimaspørgsmål.

Naturens Retshjælp vil blandt andet tage sager op for at sikre, at kommuner, staten og private virksomheder overholder de relevante regler om natur og klima.
Naturens Retshjælp vil blandt andet tage sager op for at sikre, at kommuner, staten og private virksomheder overholder de relevante regler om natur og klima.Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Caroline Brundle Bugge

Klimaet og naturen har fået sin egen juridiske repræsentant i Danmark i form af den nye organisation Naturens Retshjælp.

Den nye organisation er kommet til ved hjælp af en bevilling fra KR Foundation.

Det oplyser KR Foundation i deres nyhedsbrev.

Baggrunden for Naturens Retshjælp er, at EU's lovkrav om naturbeskyttelse og bevaring i Danmark ikke bliver "fuldt respekteret, eller direktiverne bliver fortolket på måder, der strider imod deres oprindelige hensigt. Derudover taber naturen og klimaet ofte, når det gælder store byggeprojekter eller brugen af skadelige pesticider", og derfor lanceres Naturens Retshjælp, oplyser KR Foundation.

{{toplink}}
Læs også

Naturens Retshjælp skal rådgive og bistå civilsamfundsorganisationer og borgergrupper i miljø- og klimaspørgsmål på flere måder. Organisationen ønsker at øge den juridiske viden og ekspertiske blandt NGO'er og enkeltpersoner.

Derudover er det også et mål for organisationen at opbygge et netværk af jurastuderende og advokater, der er interesserede i at arbejde med miljø- og klimaspørgsmål, og tage sager op for at sikre, at kommuner, staten og private virksomheder overholder de relevante regler om natur og klima.

Bevillingen fra KR Foundation vil hjælpe Naturens Retshjælp med at oprette et sekretariat for at kunne starte arbejdet med at repræsentere klimaet og naturen, skriver KR Foundation.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024