Østrigsk kansler fløj som "selvbestaltet fredsdue" til Moskva og besøgte Putin – men med hvilket formål?

Mandag rejste Østrigs kansler, Karl Nehammer, til Moskva for at tale med den russiske præsident. Samtalen mellem de to ledere er blevet holdt hemmelig. ”Jeg tror ikke, at der har været stor begejstring i EU for besøget,” siger Lykke Friis.

Karl Nehammer holdt en pressekonference på den østrigske ambassade i Moskva efter besøget hos Putin. Det var et østrigsk krav, at de to regeringsledere ikke skulle holde en fælles pressekonference.
Karl Nehammer holdt en pressekonference på den østrigske ambassade i Moskva efter besøget hos Putin. Det var et østrigsk krav, at de to regeringsledere ikke skulle holde en fælles pressekonference.Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

BRUXELLES: Siden invasionen af Ukraine 24. februar har ingen regeringsledere fra EU talt ansigt-til-ansigt med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Indtil for ganske nylig.

Mandag besøgte den østrigske kansler, Karl Nehammer, nemlig Putin i præsidentpalæet Novo-Ogaryovo vest for Moskva.

Samtalen varede 75 minutter og fandt sted for lukkede døre. Ingen video, ingen billeder, ingen fælles udtalelse efterfølgende. Kun de to statsledere og deres tolke var til stede, og informationer fra mødet har der ikke været mange af.

Kansleren gjorde det dog efterfølgende klart, at det ikke havde været et "venligt visit".

Ifølge Karl Nehammer var det særligt hjælp til civile ukrainere, der var på dagsordenen. I et tweet op til mødet skrev han, at "der er brug for humanitære korridorer, en våbenhvile og fuld efterforskning af krigsforbrydelser".

Mødet med den russiske præsident fandt sted på østrigsk initiativ. Karl Nehammer havde inden informeret kommissionsformand Ursula von der Leyen og rådsformand Charles Michel samt den tyske kansler, Olaf Scholz, den tyrkiske præsident, Recep Erdoğan, og den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyj, om, at mødet ville finde sted.

Men turen havde ikke noget EU-mandat.

Den østrigske kansler

Karl Nehammer (49 år) blev østrigsk kansler i december 2021, efter kansler Sebastian Kurz måtte gå af på grund af korruptionsanklager.

Han er formand for Det Østrigske Folkeparti (ÖVP), som er et konservativt parti.

Før han kunne bryste sig af titlen som kansler, bestred han posten som indenrigsminister og var da ansvarlig for lockdowns og restriktioner under coronapandemien i Østrig.

Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, mener, at besøget kommer på et opsigtsvækkende tidspunkt.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024