Ombudsmanden kritiserer ministerier i Sass-sag

Nærmere oplysninger om ombudsmandens sag
 
Henrik Sass Larsens advokat klagede til Folketingets Ombudsmand den 10. november 2011.
 
Ombudsmanden har i den forbindelse udskilt tre spørgsmål til behandling:
 
-         Tavshedspålægget vedrørende de oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste, som lå bag beslutningen om, at Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes.
 
-         Afslaget på Henrik Sass Larsens efterfølgende anmodning om aktindsigt.
 
-         At Politiets Efterretningstjeneste ikke på et tidligere tidspunkt afholdt en såkaldt "præventiv samtale" med Henrik Sass Larsen.
 
Ombudsmanden har udskilt det sidste spørgsmål (om afholdelse af præventiv samtale med Henrik Sass Larsen) til særskilt behandling. Denne sag er fortsat under behandling hos ombudsmanden.
 
Den udtalelse, som ombudsmanden har afgivet i dag, vedrører derfor de to første spørgsmål.
 
Ombudsmanden har i de seneste måneder haft en omfattende høringsproces i forhold til Statsministeriet, Justitsministeriet og Henrik Sass Larsens advokat. Her har parterne haft lejlighed til at forklare deres syn på sagen.
 
I sin udtalelse i dag anfører ombudsmanden bl.a.:  

Om mødet i Statsministeriet den 28. september 2011 og pålægget om tavshedspligt
 
1)     Ombudsmanden accepterer under tvivl, at myndighederne ikke var forpligtet til at vise Henrik Sass Larsen notatet med oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste. Men han lægger til grund, at de efter reglerne var berettiget til det. Han har derfor ikke bemærkninger til, at det skete.
 
Relevante regler: offentlighedslovens § 4, stk. 2, og § 13, stk. 1, nr. 3, og straffelovens § 152, stk. 1.
 
2)     Henrik Sass Larsens sag falder uden for de tilfælde, som reglerne om tavshedspålæg i første række sigter på. Men ombudsmanden mener, at reglerne principielt kan bruges også i situationer som denne. Han accepterer også, at der var det "klare behov" for at give tavshedspålæg, som reglerne kræver, og at pålægget derfor samlet set havde tilstrækkelig hjemmel.
 
Relevante regler: forvaltningslovens § 27, stk. 3.
 
3)     Det var meget kritisabelt, at tavshedspålægget kun blev givet mundtligt, og at der heller ikke i øvrigt findes nogen form for dokumentation af pålæggets eksistens, indhold og rækkevidde. Det betød bl.a., at Henrik Sass Larsen ikke havde tilstrækkelig klarhed over sin retsstilling. Der må her lægges vægt på, at overtrædelse af et tavshedspålæg kan straffes med fængsel i op til to år.
 
Relevante regler: forvaltningslovens § 27, stk. 3, og almindelige forvaltningsretlige principper.
 
4)     Det er særdeles tvivlsomt, om tavshedspålægget under disse omstændigheder kan håndhæves (anses for gyldigt). Dette spørgsmål må nu i første omgang genovervejes af Statsministeriet og Justitsministeriet, der over for Henrik Sass Larsen må redegøre for deres syn på det. Henrik Sass Larsen vil herefter kunne rette henvendelse til ombudsmanden igen, hvis han har behov for det.
 
Relevante regler: forvaltningslovens § 27, stk. 3, og almindelige forvaltningsretlige og strafferetlige principper.
 
Om Justitsministeriets afslag på aktindsigt af 7. oktober 2011
 
1)     Justitsministeriet havde ikke pligt til at imødekomme Henrik Sass Larsens anmodning om at få udleveret en kopi af notatet fra Politiets Efterretningstjeneste.
 
Relevante regler: offentlighedslovens § 4, stk. 2, og § 13, stk. 1, nr. 3.
 
2)     Justitsministeriets afgørelse var imidlertid affattet på en uheldig og uklar måde. Den gav nemlig indtryk af, at Henrik Sass Larsen heller ikke kunne få lov til (på ny) blot at gennemse notatet. Og det var efter det oplyste ikke Justitsministeriets mening at forholde sig til dette spørgsmål.
 
Relevante regler: almindelige forvaltningsretlige principper.
 
3)     Justitsministeriet burde have overvejet, om Henrik Sass Larsen kunne få lov til at gennemse notatet, eller i hvert fald have tilkendegivet, at han havde mulighed for at vende tilbage vedrørende dette spørgsmål.
 
Relevante regler: almindelige forvaltningsretlige principper.
 
4)     Den begrundelse for afslaget på aktindsigt, som Justitsministeriet gav Henrik Sass Larsen, var ikke i overensstemmelse med forvaltningslovens krav. Den manglede bl.a. en forklaring på, hvorfor Henrik Sass Larsen ikke kunne få udleveret en kopi af notatet, når han få dage tidligere havde fået lov at gennemse det.
 
Relevante regler: forvaltningslovens § 22 og § 24.