Ombudsmanden til myndigheder: Lær af Eritrea-sag
MISTILLID: Ombudsmanden stiller spørgsmålstegn ved Justitsministeriet og Udlændingestyrelsens ageren i Eritrea-sagen. Der er dog ikke tale om retsbrud, fastslår han.
Kasper Kaasgaard
RedaktørEn rapport om forholdene i Eritrea, og hvorvidt personer derfra skal have automatisk ret til asyl, har været igennem et tumultarisk forløb.
Nu er ombudsmanden kommet med en redegørelse af sagen, hvor han konkluderer, at der ikke er sket væsentlige retsbrud.
Det er dog ikke ensbetydende med, at alt er foregået, som det burde.
”Myndigheder skal ikke bare følge reglerne – de skal også gøre det på en måde, som understøtter borgernes tillid til systemet. Jeg sætter spørgsmålstegn ved, om Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet har levet op til dette grundlæggende princip i Eritrea-sagen,” siger Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, i en pressemeddelelse.
I redegørelsen opfordrer han myndighederne til at tage ved lære af forløbet.
Mistanke om urent trav
Rapporten, som lå færdig i november 2014, skulle undersøge, om der stadig var baggrund for at tildele automatisk asyl til personer, der kom fra Eritrea. Der var nemlig sket en voldsom stigning af asylansøgere fra netop det land.
Udlændingestyrelsen kom frem til, at der ikke var baggrund for at tildele asyl. Derfor ændrede styrelsen praksis.
Processen rejste spørgsmål om politisk indblanding i asylbehandling, og kort tid efter ændrede Udlændingestyrelsen anbefalingen tilbage.
Dermed har myndighederne med Jørgen Steen Sørensens ord udsat sig selv for 'mistanke om urent trav'.
De relevante myndigheder skal nu forholde sig til ombudsmandens redegørelse. Først derefter kan han komme med sin kritik af sagen.
Ombudsmanden peger i sin redegørelse på tre grunde til, at der kunne opstå mistillid til myndighederne:
- Myndighedernes fremgangsmåde og kommunikation var klart egnet til at efterlade det indtryk, at det var justitsministeren eller Justitsministeriet, der besluttede iværksættelsen af en fact finding-mission til Eritrea, og at dette havde karakter af usaglig politisk indblanding i asylsagsbehandlingen.
- Udlændingestyrelsen meldte først ud, at personer fra Eritrea som udgangspunkt ikke skulle have asyl, men 14 dage senere kom styrelsen med den stik modsatte udmelding. Det er efter ombudsmandens opfattelse uklart, hvad begrundelsen for denne kursændring var.
- Justitsministeriet har flere gange understreget betydningen af det såkaldte armslængdeprincip. Men Justitsministeriet har ikke selv givet indtryk af at efterleve princippet konsekvent – der synes nærmere at have været tale om en betydelig uensartethed. Også dette har efter ombudsmandens vurdering bidraget til et problematisk indtryk af myndighedernes håndtering af sagen og dermed påvirket tilliden til dem.