Opsamling: Der er meget at vinde for ngo’er ved at indgå grønne erhvervssamarbejder. Men det er ikke uden risici

Der er brug for alle mand på dæk, hvis vi skal indfri klima- og biodiversitetsmålene i tide. Det gælder både ngo’er, erhvervsliv og politikere.

Trods åbenlyse modsætninger mellem hovedformål for de to førstnævnte, er både civile aktører, erhvervslivet og eksperter enige om, at det gode, grønne samarbejde er muligt.

Den seneste måned har Altinget Civilsamfund undersøgt, hvordan civile aktører og erhvervslivet kan arbejde sammen om en grønnere fremtid. Der er bred enighed om at, ja, samarbejdet kan lade sig gøre. Og hvis det gøres godt, kan det faktisk være med til at sætte det gode policyeksempel for politikere, der nøler med deres klimaløfter.

Der er dog en række udfordringer, som både ngo'er og erhvervspartnere skal være opmærksomme på, før de begiver sig ud i et samarbejde. Først og fremmest påpeger Lea Gry von Cotta-Schønberg, direktør i FødevareBanken, at ngo’er og erhvervsliv ofte har vidt forskellig organisationskultur, sprog og motivationer. Vidt forskellige logikker kan få projekter til at kuldsejle.

Samtidig påpeger chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri, Marie Gad, at ngo’er skal være varsomme med at ”dæmonisere” erhvervslivet i frygt for at erhvervslivet udøver greenwashing. Konsekvensen kan være, at erhvervslivet slet ikke tør indgå et samarbejde.

Felix Stark, der har stiftet organisationen Verdens Bedste Fødevarer, istemmer, at ngo’er faktisk kan gøre mere skade end gavn, hvis de modarbejder erhvervsaktører fremfor at samarbejde, eksempelvis i fødevarebranchen. En pointe, der bakkes op af universitetsorganisationen CBS Climate Clubs formand, Malte Werner. Ngo'erne skal turde samarbejdet og være kritiske - men med måde.

Men det er ikke kun ngo’er, temadebattens skribenter stiller krav til.

Flere fra panelet er enige om, at virksomhederne skal gå forrest i det grønne samarbejde – og ikke kun de virksomheder, der naturligt har et grønt sigte.