Opsamling: Hvordan balancerer ngo'er deres kommercielt orienterede aktiviteter med etiske hensyn?

Siden starten af december har otte debattører diskuteret, hvordan ngo’er kan finde den rette balance mellem at formidle deres arbejde på en etisk forsvarlig måde og samtidig engagere sig i de nødvendige kommercielt orienterede aktiviteter. Nu runder Altinget Civilsamfund temadebatten af.

Mange af debattørerne har i løbet af de seneste uger understreget vigtigheden af at basere sin formidling på respekt over for de mennesker, ngo'erne ønsker at hjælper.
Mange af debattørerne har i løbet af de seneste uger understreget vigtigheden af at basere sin formidling på respekt over for de mennesker, ngo'erne ønsker at hjælper.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Cindy Shummontien Green

Siden starten af december har otte debattører fra civilsamfundsorganisationer, den private sektor og forskningsmiljøet budt på, hvordan ngo’er kan og skal balancere deres kommercielt orienterede aktiviteter og etiske hensyn på en passende måde. Debatten har både givet nye perspektiver på rollen som ngo og konkrete forslag til kommercielt orienterede aktiviteter, som ikke går ud over de mennesker, som ngo'erne er sat i verden for at hjælpe.

De seneste år er der tydeligt sket en forandring i den måde, ngo’er forsøger at nå ud til potentielle donorer, hvilket også står klart for debattørerne i denne temadebat.

Virksomhederne pynter sig med lånte fjer. Ngo'erne kan – i dansen om guldkalven – tabe deres sjæl, legitimitet og måske endda eksistensberettigelse.

Kresten Schultz-Jørgensen
Administrerende direktør, Oxymoron

Christophe Kirkegaard fra Care Danmark skriver, at branchen har gennemgået en professionalisering, som er tydelig at se særligt på fundraising- og kommunikationsområdet.

Samtidig er flere  private virksomheder begyndt at fokusere mere på deres godgørende formål, som om de var en ngo, hvilket bringer endnu en "konkurrent" ind i spillet om støttekronerne.

Det er en tendens, som også Kresten Schultz-Jørgensen fra kommunikationsbureauet Oxymoron har bemærket og tilføjer, at den klassiske branding-teori, som ofte bliver anvendt i private virksomheder, også gør sig gældende for ngo’er. I sit debatindlæg understreger han risikoen for, at ngo’ernes brand kan tage skade, hvis deres kommercielle virke ikke er i overensstemmelse med deres egentlige formål.

Og professionaliseringen har andre mulige konsekvenser. Christian Sophus Ehlers, daværende direktør hos Mercy Ships Danmark, åbnede debatten med at påpege, at ngo’ers ivrige søgen efter potentielle donorer risikerer at skabe et misvisende og stereotypt billede af de mennesker, som ngo’erne i sidste ende ønsker at hjælpe. 

Det er konsulent Steen M. Andersen meget enig med Christian Sophus Ehlers i og pointerer, at når ngo’er viser virkeligheden for potentielle donorer, skal det netop gøres uden at udstille menneskene og lokalsamfundene. En holdning, som alle debattørerne i øvrigt kan stille sig bag.

Samfundet står midt i en brydningstid og ngo’erne bliver nødt til at lære at navigere i et samfund, hvor det ikke kun handler om hvad, der bliver sagt, men også hvem, der siger det, skriver Christophe Kirkegaard i sit debatindlæg.

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Civilsamfund

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024