AFSKED: 2019 var året, hvor vi måtte sige farvel til en af landets mest navnkundige chefredaktører, en gudsbenådet købmand, en fransk præsident og mange, mange flere. Altinget mindes i dette tilbageblik dem, vi mistede i år.
Herbert Pundik, 1927-2019Foto: Mads Nissen/Politiken/Ritzau Scanpix
Fhv. sekretariatschef, kammerherre, major Carl Erik Gustav von Freiesleben (89)Foto: Ole Buntzen/Ritzau Scanpix
Sådan indleder Bo Lidegaard sit mindeord over den legandariske chefredaktør Herbert Pundik, der gik bort 8. december 2019.
Fhv. vicedirektør i Miljøstyrelsen, cand.jur. Ole Plougmann (83)Foto: Mini Wolff/Nordfoto/Ritzau Scanpix
Og sådan er det, når vi tager afsked. Lyden forstummer. I tilfældet med Pundik var der nu en særlig lyd, der forsvandt. Den inciterende klapren fra maskinen, når redaktøren satte sig til tasterne.
Ambassadør Johannes Dahl-Hansen (74)Foto: Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix
"Unge medarbejdere på Politiken vil ikke længere undre sig over den ihærdige klapren fra Herbert Pundiks udtjente Erica, redaktionens sidste skrivemaskine.
Fhv. adm. direktør for Post Danmark Helge Israelsen (70)Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix
Læserne vil ikke længere højlydt kommentere den gamle redaktørs søndagsklumme. Meninger vil ikke længere brydes, når Herbert Pundik giver sit besyv med.
Efter så megen lyd bliver stilheden iørefaldende. Nu skal vi ikke længere tænke, hvad mon Herbert vil sige til det? I stedet kommer vi til at spørge, hvad mon Herbert ville have sagt?
Fhv. S-borgmester Villy Christensen (89) Foto: Leif Nyholm/Ritzau ScanpixDirektør i Odense Kommune Poul Anthoniussen (49)Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix
For Herbert Pundik havde meninger til det sidste. For ham var det at undersøge, tage stilling og markere sit synspunkt om Israel, Danmark, hele verden et livsvilkår, en del af tilværelsens mening.
Fhv. SF-borgerrepræsentant Heinrich Metz (84)Foto: Ritzau Scanpix
Herbert Pundik kæmpede en livslang kamp mellem rollen som iagttager og deltagelsen som aktør. Ligesom den avis, som han arbejdede for og prægede gennem et halvt århundrede, var det aktivistiske instinkt aldrig langt væk."
Fhv. stadsarkitekt i København Otto Käszner (81)Foto: Jan Jørgensen/NF/Ritzau Scanpix
Fhv. formand for SF i Aarhus Lars Lyngsdal (71)Foto: Johan Mikkelsen/Ritzau Scanpix
Læs også Dan Tschernias mindeord om det lange dramatiske og rige liv, der endte ved chefredaktørens bortgang.
Fhv. DF-borgerrepræsentant Karin Storgaard (78)Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Carl Redhead/Ritzau Scanpix
Fhv. præsident for Landbrugsraadet og borgmester H.O.A. Kjeldsen, Farsø (87)Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fhv. formand for lokallisterne i Danmark Curt Nielsen (89)Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
* * *
Generalplanchef og EU-modstander Kai Lemberg (99)Foto: Steen Jacobsen/Ritzau Scanpix
Købmand og dynekonge Lars Larsen
Fhv. personaledirektør i H:S Flemming Sarroe (86)Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
19. august 2019 sov Lars Larsen, stifter af Jysk-imperiet, stille ind i sit hjem ved Silkeborg med den nærmeste familie ved sin side. Forretningsmanden blev 71 år gammel.
Journalist og musikanmelder Lars Villemoes (67)Foto: Kristian Sæderup/Ritzau Scanpix
Lars Larsen grundlagde Jysk tilbage i 1979, hvor han åbnede sin første forretning i Aarhus under navnet Jysk Sengetøjslager. Siden da har dyne- og sengetøjsimperiet vokset sig til en verdensomspændende koncern med 2.800 butikker fordelt over 52 lande rundtomkring i hele verden.
Modejournalist Didder Rønlund (93)Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix
I takt med koncernens succes blev Lars Larsen en af Danmarks rigeste forretningsmænd, og han var også én af ti danskere, der stod på listen over verdens rigeste personer, som det amerikanske magasin Forbes udgiver hvert år.
Bladtegner, Peter Lautrop (75)Foto: Mads Winther/Ritzau Scanpix
Inden sin død nåede Lars Larsen at opleve Jysks 40-årsjubilæumsdag, og forretningsmanden fik også en sidste milepæl i sin forretning med: Inden han gik bort. 2. april, klippede han snoren til dyne- og sengetøjskædens første butik i Irland, der var det sidste, større marked i Europa, som endnu ikke havde en Jysk-butik.
Journalist Torben Bagge (73)Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Frem til juni 2019 stod grundlæggeren i spidsen for forretningen. Herefter overdrog han på grund af sin fremskredne kræftsygdom formandsposten til sin søn, Jacob Brunsborg.
Pressefotograf Lars Hansen (87)Foto: Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix
Journalist, skuespiller og politiker Ole Stephensen
Fhv. chefredaktør for Markedsføring Christian W. Larsen (66)Foto: Ole Buntzen/Ritzau Scanpix
6. februar 2019 døde Ole Stephensen i sit hjem i Gentofte uden forudgående sygdom.
Metronome-direktør og fhv. DR-vært Kent Nikolajsen (48)Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix
Han blev for alvor kendt gennem sit samarbejde med Jarl Friis-Mikkelsen i firserne, særligt i forbindelse med deres roller som Brødrene Øbberbøv og Walter og Carlo på tv og i film.
Fhv. formand for Efterskoleforeningen Troels Borring (62)Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Ole Stephensen var uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og indledte sin karriere som kriminalreporter på dagbladet Aktuelt. Han kom dog hurtigt på skærmen som journalist og vært på flere DR-programmer, blandt andet Lørdagskanalen. Senere, da TV 2 brød DR-monopolet, var han sammen med Suzanne Bjerrehuus vært på det store underholdningsshow 'Eleva2ren', der blev sendt fredag aften.
Fhv. direktør for LD og højskoleforstander Flemming Skov Jensen (78)Foto: Keld Navntoft/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Sammen med broren Erik Stephensen og Jørgen Koldbæk var han med til at grundlægge produktionsselskabet Skandinavisk Filmkompagni. Desuden var han med til at skabe programmet 'Go' Morgen Danmark' på TV 2 og var fra 2002 og flere år frem vært på programmet.
Fhv. akvarie-direktør og generalsekretær i WWF Arne Schiøtz (87)Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
I 2016 meldte han sig ind i Det Konservative Folkeparti. Året efter blev han valgt ind i kommunalbestyrelsen i Gentofte, og han var ved sin død opstillet som folketingskandidat for partiet.
Erhvervsmand og fhv. DI-formand Johan Schrøder (78)Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Fhv. direktør i Dansk Fjernvarme H.C. Mortensen (82)Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Fhv. ØK-direktør, generalkonsul Carsten Dencker Nielsen (78)Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix
FOA's første formand, Poul Winckler (81)Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix
***
Natteravnenes stifter Erik ThorstedFoto: Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix
Kunstner og partistifter Morten Lindberg
Fhv. LO-formand Finn Thorgrimson (83)Foto: Jan Jørgensen/Ritzau Scanpix
26. marts 2019 døde Morten Lindberg alias Master Fatman. Han var en farvestrålemde livsnyder med mange talenter. Til trods for at han kun blev 53 år, rummede cv'et titler som tv-vært, dj, radiovært, instruktør, kunstner, partistifter og meget andet.
Professor emeritus Ole Hasselbalch (74)Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Som 22-årig flyttede han fra Fyn til København, hvor han blev en del af punkmiljøet på Nørrebro. Han hang ud med punkerne ved Blågårdsgade og kunne se, hvordan de blev tyndere og tyndere. Og så tog de stoffer og begyndte at dø. Det ville han ikke. I stedet begyndte han at købe studenterbrød hos bageren hver dag for at blive tyk og glad. Han ville ikke være tynd og sur som de andre punkere. Som Master Fatman blev han en kropskunstner. Det var et aktivt valg for ham at være tyk.
Fhv. leder af Det Svenske Akademi Sara Danius (57)Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Sit musiske gennembrud fik han i firserne, hvor han blev kendt for fortolkninger af gamle Abba- og discoklassikere. Desuden deltog han i Melodi Grand Prix i 1995 og 1996.
Fhv. professor i skatteret Aage Michelsen (78)Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Op til kommunalvalget i 1993 stiftede han Det Kosmiske Parti, der stillede op i Københavns Kommune. Partiet, der krævede juridiske rettigheder til naturen, en langsommere jordrotation og grænseløs kosmisk kærlighed, fik 2.136 stemmer.
Hvor er det utroligt trist. Morten Lindberg, Master Fatman, er død. Søndag morgen bliver aldrig det samme igen. Danmark havde brug for meget mere Morten Lindberg - meget mere kosmisk kærlighed.
Fhv. embedslæge Henrik Hamburger (86)Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Morten Lindberg var populær som dj, hvor han spillede alt fra tyske schlagerhits, 70'er-funk og -jazz til sydamerikansk musik. Senere blev han radiovært på programmet 'Jazzmosfæren med Master Fatman' på P8 Jazz og på 'Croque Monsieur' på Radio24syv.
Professor, billedkunstner Ole Sporring (77)Foto: Jacob Langvad Nilsson/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Professor, arkitekt Theo Bjerg (82)Foto: Nils Lund Pedersen/Ritzau Scanpix
Professor, miljøforkæmper Finn Bro-Rasmussen (90)Foto: Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix
29. januar 2019 døde Jane Aamund efter lang tids sygdom på Ankerfjord Hospice i Hvide Sande, hvor hun var omgivet af sin nærmeste familie. Hun blev 82 år.
Revyforfatter Ida From (82)Foto: Lars E Andreasen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Hun blev født i 1936 på Frederiksberg og arbejdede i mange år som journalist. Hun prøvede også kræfter med sit eget pr-bureau og informationsarbejde i Landbrugsministeriet.
Ved Berlingske Tidende var hun ansat fra 1980 indtil 1996, hvor hun valgte at stoppe på sin 60-årsdag.
Billedkunstner John Olsen (81)Foto: Nf/Ritzau Scanpix
I 1977 debuterede hun som forfatter med bogen ‘Bag damen stod en Christian’. Siden fulgte blandt andet ‘Klinkevals’, ‘Colorado drømme’ og ‘Vesten for måne’. Hendes sidste bog, erindringsromanen ‘Samtaler om natten’, udkom i foråret 2018.
Digter, forfatter og kulturkritiker Bent Søren Irve (85)Foto: Steen Ole/Ritzau Scanpix
Sygdom prægede en stor del af hendes liv. Hun fik sin første kræftdiagnose, livmoderhalskræft, som 33-årig. Siden slog en sjælden kræftform til i ganen. Derefter blev hun ramt af brystkræft, og en hjertefejl medførte, at hun måtte have pacemaker.
26. juni 2019 tabte lægen, lokalpolitikeren, aktivisten og partistifteren Lars Hutters kampen til kræft. Han blev 77 år gammel.
Fhv. bogforlægger og direktør Otto Bendt Lindhardt (94)Foto: Lars MØller/Ritzau Scanpix
Som medicinstuderende deltog han aktivt i 1968-oprøret. Han var med til at formulere revolutionære kampskrifter og paroler og deltog blandt andet i demonstrationen mod Verdensbanken. Han var med til at stifte partiet Venstresocialisterne (VS), som han også repræsenterede i Københavns Borgerrepræsentation i en årrække.
Forfatter og dramatiker Sven Holm (79)Foto: Børge Lassen/Ritzau Scanpix
Senere blev Lars Hutters medlem af Solidarisk Alternativ, som han også repræsenterede i borgerrepræsentationen, og han var til det sidste aktiv i Netværk for Velfærd og Demokrati sammen med en række andre personer fra venstrefløjen.
Fhv. forbundsformand og chefredaktør Hans Larsen (74)Foto: Jørgen Sperling/Ritzau Scanpix
Lars Hutters uddannede sig til læge med speciale i geriatri, og han førte en engageret kamp for at bevare Kommunehospitalet i København. Det lykkedes dog ikke.
Kapelmester, filmkomponist Ib Glindemann (84)Foto: Von Haven/Ritzau Scanpix
Som læge var Lars Hutters også fagligt aktiv. Han var med til at organisere den landsomfattende lægestrejke i 1981, og han var fællestillidsrepræsentant på Rigshospitalet, Kommunehospitalet og Frederiksberg Hospital.
Fhv. instruktør og skuespilchef Klaus Hoffmeyer (80)Foto: Geert Bardrum/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
I 2001 fik han en ærespris som tak for sin mangeårige indsats i Københavns Lægeforening.
Fhv. forlæggerformand og præsident for Scleroseforeningen, Ole A. Busck (81)Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Møbelarkitekt Rud Thygesen (86)Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix
Forfatter Ole Henrik Laub (81)Foto: Ritzau Scanpix
* * *
Lyriker og salmedigter Simon Grotrian (57)Foto: Rasmus Baaner/Ritzau Scanpix
Frankrigs præsident Jacques Chirac
Skuespillerinde Anna Karina (79)Foto: Vagn Hansen/Ritzau Scanpix
26. september 2019 afgik den tidligere franske præsident Jacques Chirac ved døden. Han blev 86 år gammel. Han døde fredfyldt, omgivet af sin familie.
Designer og forhenværende model Henriette Zobel (57)Foto: Olufson Jonas/Ritzau Scanpix
“Jacques Chirac var den mest folkelige præsident, Frankrig har haft siden indførelsen af den såkaldte Femte Republik i 1958. Han kunne tale med almindelige mennesker, og han havde humor og selvironi.”
Sådan skrev Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh ved præsidentens bortgang.
Kok og forfatter Andreas Harder (55)Foto: Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix
“Det er der stort set ingen andre franske præsidenter, der har haft. Og han blev faktisk populær, selvom han indledte sin præsidentperiode med en meget upopulær genoptagelse af Frankrigs atomprøvesprængninger, som han gennemførte seks af i perioden juni 1995 til januar 1996 i Fransk Polynesien.
Disse forsøg vakte globale protester og var rene magtdemonstrationer.
Fhv. landsdommer Arne Lyngesen (76)Foto: Bjarne Luthcke/Ritzau Scanpix
Chirac sad længe – fra 1995 til 2007 – og han moderniserede Frankrig ved at skære præsidentperioden fra syv til fem år. Samtidig var hans regeringstid – både som præsident og Paris' borgmester – præget af en række sager, hvor det stod klart, at politikere og topembedsmænd levede det søde liv på det offentliges regering. Det var ikke kønt, og det kostede senere udenrigsminister Alain Juppé en dom for korruption.
Jacques Chirac var i sin regeringstid samtidig med socialdemokraten Gerhard Schröder i Berlin. Begge var typer, som på den ene side virkede charmerende, men som også samtidig fremstod som et par typer, man ikke ville bryde sig om at købe en brugt bil af.
Modstandskvinde, øjenlæge Lis Mellemgaard (95)Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Det var i øvrigt Chirac og Schröder, der med et klassisk fransk-tysk kompromis, banede vejen for den historiske udvidelse af EU, som Anders Fogh fik besluttet under dansk EU-formandskab i 2002, og som blev en realitet i maj 2004.”
Fhv. brigadegeneral Per Skov-Christensen (75)Foto: Svend Åge Mortensen/Ritzau Scanpix
Fhv. formand for Haldor Topsøe, Henrik Topsøe (74)Foto: Niels Ahlmann Olesen/NAO/Ritzau Scanpix
Statsministerfrue Egone Baunsgaard
Fhv. grænsekøbmand og direktør Hans Frede Fleggaard (85)Foto: Jesper Rais/Ritzau Scanpix
23. marts 2019 afgik tidligere statsminister Hilmar Baungaards enke, Egone Baunsgaard, ved døden i en alder af 96 år.
Fhv. lægemiddeldirektør Jørgen Buus Lassen (85)Foto: Jakob Dall/Ritzau Scanpix
Egone Baunsgaard var gift med Hilmar Baunsgaard (R), Danmarks statsminister fra 1968 til 1971. Regeringen bestod af Venstre, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
Egone og Hilmar Baunsgaard var gift i 45 år. Parret boede sammen i Assens og Odense, inden de flyttede til Sjælland, da Hilmar Baunsgaard blev statsminister.
Her bosatte de sig i statsministerboligen Marienborg nord for København.
Egone Baunsgaard blev enke i 1989, da Hilmar Baunsgaard gik bort som 69-årig i 1989.