Overblik: Her er aktørers drømme for regeringens nye Afrika-strategi
Regeringen forventer at præsentere en ny Afrika-plan efter sommerferien. Mens vi venter, samler Altinget Udvikling op på debatten om Danmarks fremtidige engagement med vores store nabokontinent.
Sophie Bavnhøj
RedaktionsassistentRegeringens Afrika-plan er lige på trapperne. Det forlyder, at regeringens strategi for fremtidens danske samarbejde med det afrikanske kontinent bliver præsenteret mandag den 26. august.
Regeringen satte for første gang ord på den kommende plan tilbage i maj 2023, da den nye udenrigspolitiske strategi blev præsenteret. I den forbindelse varslede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at planen skal have fokus på ligeværdige partnerskaber.
Godt ti måneder senere skød regeringen formelt arbejdet i gang med et arrangement i Den Sorte Diamant.
Dengang lød beskeden, at Danmark er nødt til at øge engagementet med Afrika, hvis vi skal have indflydelse i en ny geopolitisk virkelighed.
Mens vi venter på den endelige plan, samler Altinget Udvikling op på debatten om Danmarks fremtidige engagement med de afrikanske lande og ser tilbage på pointer fra ngo'er, virksomheder og forskere.
Læs eller genlæs de 15 tidligere bragte indlæg her:
"Hvis vi vil skabe partnerskaber gennem samarbejde om energi, kan vi i sagens natur ikke bestemme det hele selv, men må lytte til vores potentielle partneres prioriteter," skriver Lars Buur og Rasmus Hundsbæk Pedersen.