Partier nærmer sig aftale om retsforbehold

FORHANDLING: De fem partier, der gerne vil afskaffe Danmarks retsforbehold, mødtes i onsdag for at forhandle om, hvad danskerne i løbet af næste år skal til afstemning om. Men de er stadig ikke nået frem til en aftale.

I december indgik Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, SF og Konservative en aftale, der sender det danske retsforbehold til folkeafstemning senest i begyndelsen af 2016. 
I december indgik Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, SF og Konservative en aftale, der sender det danske retsforbehold til folkeafstemning senest i begyndelsen af 2016. Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Lise-Lotte Skjoldan

Regeringen, SF, Konservative og Venstre mødtes onsdag morgen for anden gang for at forhandle en aftale om afskaffelse af det danske retsforbehold.

Men de er endnu ikke nået frem til en aftale.

Partierne er tidligere blevet enige om at afholde folkeafstemning senest i begyndelsen af 2016, hvor danskerne skal tage stilling til, om de vil erstatte det nuværende retsforbehold med en tilvalgsordning, hvor Danmark kan vælge at tilslutte sig kommende lovgivning på retsområdet.

Nu forhandler partierne om, hvilke dele af den eksisterende EU-lovgivning på retsområdet, Danmark skal tiltræde, såfremt danskerne stemmer ja til at afskaffe retsforbeholdet.

Selvom de såkaldt EU-positive partier endnu ikke er kommet i hus med en aftale, forsikrer alle parter, at forhandlingerne skrider frem.

"Jeg synes, det er gode konstruktive drøftelser. Ingen drama. Men det skal være ordenligt, det vi gør," sagde Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, til TV2 NEWS efter mødet i Justitsministeriet. 

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, havde det samme budskab med ud fra forhandlingslokalet.

"Det går stille og roligt fremad, og jeg er helt overbevist om, at vi får en aftale. Men det er kun fornuftigt at bruge tiden, så det bliver en god aftale. Det er vigtigt, at vi bruger den tid, det tager, for at komme alle argumenter for og imod igennem," sagde han.

Alle er enige om, at der skal falde en aftale på plads, så retsforbeholdet kan blive ændret til en tilvalgsordning. Men det er et omfattende arbejde, slår partierne fast.

"Når vi laver så stor en aftale, skal vi helt til bunds, og så længe der er nogen af aftaleparterne, der har nogle spørgsmål, så skal der være tid til at belyse dem. Men vi er grundlæggende enige i, at det er vigtigt, at vi får den her aftale på plads," siger socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen.

Dansk Folkeparti, Enhedlisten og Liberal Alliance vil ikke have retsforbeholdet ændret til en tilvalgsordning, og partierne deltager derfor ikke i forhandlingerne.

 

Dokumentation

Hvad går forhandlingerne om retsforbeholdet ud på?
I december 2014 blev SR-regeringen, Venstre, Konservative og SF enige om, at det danske retsforbehold skal til folkeafstemning. Partierne foreslår at omdanne det danske forbehold til en såkaldt tilvalgsordning.

Ordningen vil give Danmark mulighed for fra gang til gang at vælge, om man vil gå med i ny EU-lovgivning på retsområdet. Det kan for eksempel være regler om skilsmisse på tværs af landegrænser, terrorbekæmpelse eller regler for inddrivelse af virksomheders gæld. 

I aftalen fra december understreger partierne, at tilvalg af den del af EU's retssamarbejde, der handler om asyl- og indvandringspolitik, kræver enighed blandt alle aftalepartier. De har altså alle vetoret på det område.

Folkeafstemningen om retsforbeholdet skal afholdes efter næste folketingsvalg og senest i første kvartal 2016.

Hvorfor forhandler partierne så nu?
Det gør de, fordi der allerede eksisterer en stor bunke EU-lovgivning på retsområdet, som Danmark nu kan vælge at tilslutte sig. Partierne bag aftalen er enige om, at de forud for folkeafstemningen skal give et samlet bud på, hvilke dele af EU's eksisterende retspolitik, de mener, Danmark bør tilvælge.

Hvem er imod?
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten er imod en ændring af retsforbeholdet. For eksempel mener Enhedslisten, at det vil skade danskernes retssikkerhed, hvis flere politiske beslutninger på det retspolitiske område overdrages til EU-systemet. Dansk Folkeparti frygter blandt andet, at en tilvalgsordning vil blive en glidebane hen imod mere indblanding fra EU i blandt andet Danmarks udlændingepolitik.
 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024