Partilederne portrætteres i ny DR2-serie

KORT NYT: I den nye portrætserie "Det politiske menneske" går DR2 tæt på de danske partiledere og det stof, der driver dem.

Christian Juhl Mølgaard
Fakta
"Det politiske menneske" sendes onsdage klokken 22.00 på DR2 - første program er med Pia Olsen Dyhr (SF) og bliver sendt 21. januar.

Hvem er de politiske ledere egentlig som mennesker - inderst inde?

Hvad er det, der har formet dem, som har dedikeret deres liv til folkestyret?

Og hvad driver dem til daglig at kæmpe for at forme Danmark i en retning, de hver især tror så fast på?

Det vil DR2 med en ny portrætserie søge at afdække.

Deadline-vært Nynne Bjerre Christensen søger i serien at få svar på, hvordan Pia Olsen Dyhrs (SF) opvækst på kanten af velfærdssamfundet har formet hendes politiske projekt, og hvordan Fremskridtspartiet blev rammen om Kristian Thulesen Dahls (DF) ungdomsoprør. Anders Samuelsen (LA) fortæller om, hvad han lærte af at stå med et parti i ruiner og et ægteskab i opløsning, og Lars Løkke Rasmussen (V) giver et indblik i, hvornår han var ved at opgive politik.

Helle Thorning-Schmidts (S) svigerfar rådede hende fra at blive partiformand, men hun blev det alligevel, hvorfor? Og hvorfor fik Ahmed Akkari en særlig betydning for Morten Østergaard (R) under Muhammed-krisen?

Hvilke tanker satte det i gang hos Johanne Schmidt-Nielsen (EL), da hun besvimede på Folketingets talerstol, og hvordan ser Søren Pape Poulsen (K), der har en baggrund som adoptivbarn og homoseksuel, på konservative familieværdier?

Første program i serien sendes på DR2 onsdag 21. januar kl. 22.00.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024