Partilederrunden flyttes til Folketingssalen

VALGAFTEN: Den traditionelle partilederrunde på valgaftenen sendes i år fra folketingssalen. Uden for Christiansborg afholdes 'demokrati-fest'.

På valgnatten mødes Løkke og Thorning og de øvrige partiledere til tv-debat om valgresultatet i Folketingssalen.
På valgnatten mødes Løkke og Thorning og de øvrige partiledere til tv-debat om valgresultatet i Folketingssalen.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Anders Jerking

Når tv på valgaftenen byder velkommen til den traditionelle partilederrunde, så vil der være mange nye partiledere, men kulissen bliver også ny.

For første gang afholdes debatten nemlig i selve folketingssalen. Det fortæller Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), til Altinget.

Flytningen er blevet nødvendig, fordi mange partier i år har valgt at flytte deres valgfester tilbage på Christiansborg. Det har lagt pres på de største af Christiansborg lokaler.

Lokale-kabalen er endt med, at Socialdemokraterne får Fællessalen, hvor partilederrunden plejer at foregå. Venstre holder fest i Landstingssalen, mens Dansk Folkeparti indtager Christiansborgs restaurant, Snapstinget. Derudover vil Radikale og Kristendemokraterne også være tilstede på Borgen.

Jeg er helt overbevist om, at vi får en bedre valgaften og en bedre valgdækning ud af, at så mange partier er til stede på Christiansborg.

Mogens Lykketoft (S)
Folketingets formand

En god skik
Lykketoft glæder sig over, at partierne er tilbage.

”Vi har heldigvis fået overbevist de fleste partier om, at de skal holde valgaften på Christiansborg, som jo er det naturlige centrum for en valgaften. Det er en god skik, som vi nu vender tilbage til,” siger han.

Mogens Lykketoft peger på, at det også er nemmere for tv-stationerne, at flere partier er samlet samme sted.

”Jeg er helt overbevist om, at vi får en bedre valgaften og en bedre valgdækning ud af, at så mange partier er til stede på Christiansborg,” siger han.

Flere partier har i de seneste år holdt store fester på blandt andet koncertsteder, hvor der også har været plads til partiernes frivillige hjælpere og ungdomspolitikere.

De kan ikke alle sammen få plads inde på Christiansborg, men udenfor – i Rigsdagsgården – bliver der arrangeret fest med telte, øl og storskærme med valg-resultaterne.

”Der kommer til at foregå en masse uden for Christiansborg, så det bliver en fest for valget og for demokratiet,” siger Lykketoft.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024