Kommentar af 
Pelle Dragsted

Pelle Dragsted: S-BØF-aftale er historisk. Nu venter kamp om finansiering

KOMMENTAR: Aftalen, som gør Mette Frederiksen til statsminister, er historisk. Både på grund af dens indhold og på grund af dens form. Nu venter en kamp om finansieringen. 

Regeringen, SF, Radikale og Enhedslisten er blevet enige om et progressivt og grønt politisk grundlag. Nu venter en kamp om finansieringen, skriver Pelle Dragsted.
Regeringen, SF, Radikale og Enhedslisten er blevet enige om et progressivt og grønt politisk grundlag. Nu venter en kamp om finansieringen, skriver Pelle Dragsted.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

S-BØF. Smag på den.

For det er den alliance mellem fire partier, der over de kommende fire år vil stå i centrum for den politiske udvikling på Christiansborg. Det er resultatet af det forståelsespapir, som de fire partier tirsdag aften kunne præsentere for offentligheden efter næsten tre ugers hårde forhandlinger.

Og det er en aftale, som formentlig vil vække opsigt både i Danmark og i omverdenen. For der er uden tvivl tale om det mest grønne og progressive grundlag for en ny regering, som er set i mange år på de her kanter.

Forpligtelsen på en klimalov med 70 procent reduktionsmål i 2030 kombineret med en perlerække af andre tiltag, der skal fremme den grønne omstilling og biodiversiteten, sætter på ny Danmark i en global førerposition på det grønne område. En så ambitiøs klimapolitik havde været utænkelig for et år siden, og vi skylder ikke mindst de unge klimaaktivister en stor tak for, at det nu bliver en realitet.

Fakta
Pelle Dragsted (f. 1975) er tidligere MF for Enhedslisten og før det presseansvarlig og politisk rådgiver, også i Enhedslisten.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Når det gælder velfærd, er der også tale om et klart nybrud med mange års udsultning og underinvestering. Aftalen forpligter regeringen på at følge det demografiske træk – hvilket i sig selv er et stort fremskridt. Men herudover skal der findes yderligere finansiering til at forbedre velfærden, blandt andet ved at indføre en lovbunden minimumsnormering i børnehaver og vuggestuer.

Også de årlige nedskæringer på uddannelse afskaffes sammen med det forhadte uddannelsesloft. I det hele taget tegner der sig et nybrud i uddannelsespolitikken med et delvist opgør med de nationale test og mindre fokus på karakterer.

S-BØF'en har store muligheder for at blive den politiske hovedret hen over de næste år. Men der venter en kamp om finansieringen

Pelle Dragsted
Tidligere MF for Enhedslisten

Men det mest afgørende brud ligger i den overordnede økonomiske politik. Regeringen forpligter sig ikke bare på løse formuleringer om at bekæmpe ulighed og fattigdom. 

Det lykkedes Enhedslisten at knæsætte et skarpt princip for den nye regering, som ordret forpligter sig på ”at de økonomiske skel i samfundet ikke forøges, at skatten i toppen ikke sænkes, samt at det sociale sikkerhedsnet ikke forringes”.

Dette princip står side om side med løftet om at finansiere sin politik og overholde budgetloven. Der er altså tale om selve kernen af en ny regerings økonomiske politik.

Hvis det princip skal overholdes, indebærer det et opgør med årtiers borgerlig økonomisk såkaldt reformpolitik, der har øget uligheden, skåret i ydelserne for arbejdsløse og givet skattelettelser til de rigeste. Det er i sandhed et paradigmeskift.

Som jeg tidligere har forudsagt, endte det med et kompromis om udlændingepolitikken. Aftalen rydder op i de værste af Støjbergs excesser. Børnene kommer ud af Sjælsmark. Lindholm droppes. Mint og andre i hendes situation hentes hjem til Danmark, og Danmark genoptager modtagelsen af kvoteflygtninge. Samtidig forpligter regeringen sig på, at arbejde for en styrket integration – et opgør med DF's antiintegrationslinje. Samtidig er partierne enige om at være uenige om den bredere udlændingepolitik og vil fremover i mange sager stå på hver sin side i Folketinget.

Der er også en lang række andre progressive elementer i aftalen, som jeg har listet op nedenfor, og hvor man kan finde sine favoritter. Personligt er jeg ganske fornøjet over, at man vil påbegynde et opgør med profit i velfærden, så vi ikke som i Sverige skal se store koncerner tjene penge på driften af børnehaver eller sociale bosteder.

Det er ikke kun i forhold til indholdet, at den nye aftale er et nybrud. Det er også første gang, at en regering inddrager de partier, der skal udgøre det parlamentariske grundlag i forhandlinger om en forpligtende aftale. Normalt er det kun regeringspartierne, der har indgået i forhandlingerne om et regeringsgrundlag.

Nybruddet er et direkte resultat af Enhedslistens vedtagelse af en ny parlamentarisk strategi. Efter nærdødsoplevelserne med Thorning-regeringen besluttede Enhedslisten nemlig, at man ikke længere betingelsesløst ville pege på en socialdemokratisk regering. At man ved dronningerunden i stedet ville give et såkaldt betinget mandat, der tvang socialdemokraterne til at forhandle en politisk aftale på plads med sit parlamentariske grundlag forud for dannelsen af en regering.  

Dette kombineret med socialdemokraternes ønske om at danne en solo-regering var baggrunden for de seneste ugers forhandlinger, hvor de tre støttepartier har fået stor indflydelse på en kommende regerings politik.

Det bliver mere end spændende at se, hvordan samarbejdet mellem partierne vil udspille sig i årene, der kommer. Aftalen kan, hvis det går godt, blive udgangspunktet for et langstrakt og tæt samarbejde mellem de fire partier henover en eller flere valgperioder.

Men det kan også – hvis løfterne svigtes – blive kim til mange konflikter og sammenstød.

Uanset hvad, er der knæsat en ny modus operandi ved regeringsdannelser. For når først der er åbnet for denne type indflydelse til en regering støttepartier, så vil det blive ualmindelig svært at få katten ned i sækken igen. Og lur mig, om ikke højrefløjens småpartier har set med interesse på forløbet.

Højrefløjen har servilt sekunderet af flere medier hånet aftalen for ikke at indeholde finansiering af de mange tiltag. Det er spøjst, al den stund at ser man på Lars Løkkes to regeringsgrundlag, så var der heller ingen anvisning af finansiering ud over ukonkrete ønsker om at øge beskæftigelsen og effektivisere den offentlige sektor.

En kommende regering vil præcis som alle tidligere regeringer løbende skulle finde finansieringen for deres politik på de årlige finanslove og ved de aftaler, som indgås hen over året. Det er der intet nyt i.

Til gengæld bliver det spændende at se, om de fire partier kan blive enige om, hvor finansieringen skal komme fra. Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten er enige om en række nye skatteindtægter, for eksempel ved at forhøje skatten på kapitalafkast. Men vil de mere blå Radikale være med til det? Omvendt ønsker de Radikale nye udbudsreformer. Men det vil meget hurtigt komme i strid med regeringens grundprincip om ikke at forringe det sociale sikkerhedsnet. Så let bliver det ikke.

S-BØF'en har store muligheder for at blive den politiske hovedret hen over de næste år. Men der venter en kamp om finansieringen, hvor partierne bag aftalen må forsøge at finde hinanden – ligesom de har gjort i de sidste to uger.

Elementer i aftalen

Klima og natur
• Vedtagelse af bindende klimalov med reduktion af klimagasser på 70 procent i 2030 og i umiddelbar forlængelse heraf fremlægge en klimahandlingsplan, der sikrer, at reduktionsmålene nås.
• Bindende reduktionsmål for landbruget og en jordreform, der udtager landbrugsjord til natur
• Vedtage biodiversitetsplan med nye naturzoner 
• Nedbringe kvælstofudledningen gennem en ny målrettet regulering
• Hæve ambitionerne for økologi, så det økologisk dyrkede areal og forbruget af økologiske varer fordobles i 2030
• Genforhandling af infrastrukturaftalen med mere fokus på kollektiv transport og cyklisme
• Grønne regnemodeller: Hensyn til klima og miljø skal integreres i Finansministeriets regnemodeller.

Kampen mod fattigdom og ulighed 
• Der indføres en fattigdomsgrænse
• En ydelseskommission skal komme med forslag til et nyt ydelsessystem, som gør op med børnefattigdom 
• Mens kommissionen arbejder, vil familier ramt af fattigdomsydelser, få et kontant børnetilskud.
• Den seneste nedsættelse af integrationsydelsen annulleres 
• Kritisk gennemgang af udvalgte reformer herunder førtidspensionsreformen 
• Fritidspas til udsatte børn og unge 
• Fjerne skatterabat til virksomhedsarvinger.

Velfærd
• Det demografiske træk skal fremover dækkes, så der sættes en bund under velfærden. Oven på denne bund skal velfærden udbygges 
• Lovbundne minimumsnormeringer skal implementeres frem mod 2025 – igangsættes med det samme med ansættelse af mere pædagogisk personale. 
• Sundhedsaftale skal sikre uddannelse og ansættelse af mere sundhedsfagligt personale 
• Løft til psykiatrien gennem 10-årsplan med bindende mål for færre genindlæggelser, mindre ventetid og højere gennemsnitslevealder for borgere med psykisk sygdom
• Hæve afgifter på tobak 
• Evaluering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen og sikre den nødvendige specialisering
• En udvidelse af den eksisterende ordning for gratis psykologhjælp, så den omfatter 6-24-årige børn og unge.

Uddannelse
• Afskaffe omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet i den førstkommende finanslov og med virkning fra 2020
• Afskaffelse af uddannelsesloftet
• Bedre mulighed for senere skolestart
• Afskaffelse af nationale test i de små klasser – og nationale test sættes i det hele taget i bero
• Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse 
• Vurdering af, om karakterer kan fylde mindre, og om der kan indføres andre prøveformer.

Arbejdsmarked 
• Garanti mod arbejdsudbudsreformer der øger de økonomiske skel i samfundet, sænker skatten i toppen eller forringer det sociale sikkerhedsnet.
• Bedre mulighed for at gå fra deltid til fuldtid i det offentlige
• Flere permanente midler til Arbejdstilsynet og højere arbejdsskadeerstatninger
• Skærpet indsats mod social dumping.

Udlændinge
• Børnene skal ud af Sjælsmark og i et nyt udrejsecenter med ordentlige vilkår 
• En nye regering vil genoptage at tage kvoteflygtninge i 2020 og tage en mindre gruppe allerede i 2019 
• Mint og andre i hendes situation får 3 måneders frist til at ansøge om familiesammenføring efter de nye regler 
• En udlændingepolitik der mere aktivt fremmer integrationen
• Adgang til videregående uddannelse for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus

Andet
• Undersøge muligheden for at forbyde profit på børnehaver og sociale institutioner
• Opgør med urimelige kviklån
• Følge op på straffelovsrådets anbefalinger om at gennemføre samtykkebaseret voldtægtslovgivning
• Opgør med udenlandske kapitalfondes opkøb af billige boliger 
• Give kommunerne ret til at kræve 33 procent almene boliger i nye boligområder
• Der åbnes op for at give dispensationer for ghetto-pakken, så nedrivninger og frasalg kan nedbringes 
• Der sikres demokratisk ejerskab af kritisk infrastruktur 
• Åben for en ændring af budgetloven gennem flerårige budgetter i kommunerne
• Bedre beskyttelse af offentligt ansatte ytringsfrihed 
• Stærkere skattekontrol og ansættelse af flere skattemedarbejdere 
• Styrkelse af dansk public service.

---------------

Pelle Dragsted (f. 1975) er forhenværende MF for Enhedslisten og har tidligere været presseansvarlig og politisk rådgiver, også i Enhedslisten.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pelle Dragsted

Politisk ordfører, MF (EL)
BA i historie (Københavns Uni. 2001), master i retorik og formidling (Aarhus Uni. 2016)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024