Podcast: Hverken mennesker eller økonomier er immune over for coronavirus
AJOUR: Mette Frederiksen og en stor del af Vestens ledere forsøger lige nu at balancere mellem at inddæmme covid-19 og at holde hjulene i gang. Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, fortæller om den sag i denne udsendelse.
Henrik Axel Lynge Buchter
PodcastredaktørAbonner i iTunes | Spotify | Acast
Coronavirus smitter ikke kun mennesker; den risikerer også at smitte økonomier og i sidste ende hele staters legitimitet.
Det er den udfordring, som Mette Frederiksen i disse dage forsøger at tøjle, og med en gylden mellemvej sikre, at liv bliver reddet, samtidig med at landets økonomi fortsat løber rundt.
Men når Danmark er en lille, åben økonomi, er vi lige så afhængige af, hvad resten af verden gør, og om de vil købe af os og sælge til os.
Den del af udfordringen, som Danmark og mange andre lande lige nu står i, taler Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, om i dagens udsendelse.