Podcast med Holstein: Opgør med embedsmænd fik en tand for meget
AJOUR: Heunickes kritik af sundhedsmyndighedernes teststrategi fik en kende for meget, og derefter oplevede man for første gang uenighed mellem partierne på Christiansborg. Altingets politiske kommentator er gæst i dagens Ajour.
Henrik Axel Lynge Buchter
PodcastredaktørAbonner i iTunes | Spotify | Acast
De blå partier var ikke glade for den måde, sundhedsminister Magnus Heunicke kritiserede sit embedsværk på.
Efter lang tids borgfred blandt partierne under coronakrisen førte kritikken for første gang til lidt utilfredshed på Christiansborg.
Tidligere statsminister Lars Løkke var ude med riven på Twitter over for Heunicke, og Løkke stod øjensynligt ikke alene med sine holdninger.
Hvordan er samarbejdsklimaet imellem toppen af regeringen og syndhedsmyndighederne? Og er det nu slut med enighed på Christiansborg?
Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, kommenterer den situation i dagens udsendelse.