Professor: Danmark bør diskutere kunstig intelligens i retssystemer, før vi bliver overrumplet af teknologien

I 2013 blev den amerikanske borger Eric Loomis dømt seks års fængsel for at have kørt en bil, der blev brugt i et skyderi.

Straffen blev fastsat med hjælp fra en risikovurdering, der var baseret på en algoritme, som viste, at Eric Loomis havde høj risiko for at falde tilbage i ny kriminalitet.

Det er helt normalt i en lang række stater i USA, hvor dommerne bruger kunstig intelligens som et redskab, når de skal foretage strafudmålinger. Og i Asien er der ønsker om at gå endnu længere med brug af algoritmer i retssystemet.

“Man har i flere år brugt algoritmer og kunstig intelligens til at lave risikovurderinger, hvor man forudser, om personer ser ud til at være i risikogruppe for at falde tilbage til ny kriminalitet, men nu ser vi også, at eksempelvis Kina har sagt, at de er interesseret i at lave et system, hvor man decideret udmåler straffe ved hjælp af algoritmer,” fortæller Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet.

Er det noget, man også taler om i Danmark?

“Ikke endnu, men i takt med, at det breder sig andre steder i verden, så vil der også komme et pres på Danmark for at tage stilling til, om det faktisk er bedre at have algoritmer end dommere til at udmåle straffe,” siger Jesper Ryberg.

Han påpeger, at udviklingen inden for algoritmer og machine learning går meget stærkt.

“Derfor er der god grund til at begynde at overveje allerede nu, om det er noget, vi ønsker at gøre, så vi ikke bliver overrumplet, når teknologien pludselig er der.”

For kunstig intelligens til strafudmåling er en beslutning, der kræver mange etiske overvejelser, fastslår Jesper Ryberg, der er aktuel med bogen “Sentencing and Artificial Intelligence”, hvor førende eksperter på området ser nærmere på de problematikker, som opstår, når domstolene bruger kunstig intelligens til at udmåle straf.