Analyse af 
Erik Holstein

Radikale holder sommergruppemøde: Partiet befinder sig et sted, hvor dets mandater er inderligt ligegyldige

Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, giver sin vurdering af Radikales aktuelle kampform forud for partiets møde med pressen i anledning af det årlige sommergruppemøde.

Man kan ikke beskylde Radikales leder, Martin Lidegaard, for at ligge på den lade side. Men det ændrer bare ikke ved, at partiets befinder sig et sted, hvor deres mandater er inderligt ligegyldige, skriver Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
Man kan ikke beskylde Radikales leder, Martin Lidegaard, for at ligge på den lade side. Men det ændrer bare ikke ved, at partiets befinder sig et sted, hvor deres mandater er inderligt ligegyldige, skriver Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Radikale mistede over halvdelen af mandaterne ved valget, og trods en beskeden fremgang har partiet langtfra genvundet styrken.

Forløbet efter valget gjorde det ikke bedre: Det er stadig de færreste, der fatter, hvorfor Radikale i tolvte time sprang fra den midterregering, de kunne få sæde i – efter de i årtier netop havde efterlyst en regering over midten.

Den nye leder, Martin Lidegaard, har været ganske god i forskellige debatter, og man kan ikke beskylde ham for at ligge på den lade side. Det lader også til, at han har fået mere kontrol med sin egen folketingsgruppe.

Det ændrer bare ikke ved, at Radikale befinder sig et sted, hvor deres mandater er inderligt ligegyldige. Den situation kan man ikke i længden leve med i et parti som Radikale, der historisk er forvænt med at have få, men afgørende mandater. 

Læs også

Partiets tilgang til diskussionen om seniorpension tyder på en manglende realitetssans. Her indrullerede Radikale sig i den såkaldte KLAR-alliance sammen med Konservative og Liberal Alliance, hvor de tre partier lagde op til at skære i ordningerne for efterløn og Arne-pension i stedet for at beskære seniorpensionen.

Forslag, socialdemokraterne aldrig kunne gå med til, og som derfor aldrig kunne føre til de realitetsforhandlinger, Radikale så gerne vil med i.      

På det seneste har Martin Lidegaard målbevidst forsøgt at brande Radikale som "ungdommens grønne parti".

Det smager lidt af designpolitik, men der er ingen tvivl om, at de unge på universiteterne udgør et vigtigt vælgerpotentiale for Radikale. Og den aktuelle kritik af regeringen klimapolitik kan give Radikale nye muligheder for at gafle skuffede vælgere fra regeringspartierne.

Formkurve: Svagt opadgående fra et elendigt udgangspunkt

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024