Reden: Bureaukratiet ødelægger ngo'erne
DEBAT: Rent politisk betragtes menneskehandel stadigvæk som et midlertidigt fænomen. Dette ødelægger ngo'ernes muligheder for at planlægge langsigtet. Det mener Charlotte Fuglsang, forstander for Reden København og Reden International.
David Laungaard Lose
Marketing AnalystAf Charlotte Fuglsang
Forstander for Reden København og Reden International
I Danmark har vi en tradition for, at ngo'er løfter en lang række socialfaglige opgaver. Det klæder den danske velfærdsmodel. Ngo'erne har ofte et stærkt værdimæssigt afsæt, der understøtter opgaveløsningen og særligt vores evne til relationsarbejde i forhold til meget udsatte mennesker, og spiller en central rolle i vores arbejde med at kunne bringe folk videre. Dette gælder også for Reden og Reden International.
I samarbejde med Center mod Menneskehandel driver Reden International bl.a. et krisecenter og et mødested for handlede kvinder, som typisk kommer fra Østeuropa eller Afrika (Nigeria). Ofte er vi den eneste tillidsfulde og troværdige relation, kvinderne har, og de er derfor meget afhængige af, at vi er til stede og til rådighed. Vores indsatsområder på krisecenteret er restituering, rehabilitering og støtte til repatriering i hjemlandet.
Vi informerer om rettigheder, så kvinden kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag, og vi tilbyder korte kompetencegivende uddannelsesforløb, som et led i at støtte kvinden i at skabe en bæredygtig fremtid. Et konkret eksempel på vores kernearbejde er et restitueringsforløb for en dybt traumatiseret rumænsk kvinde, der ud over psykologbistand havde brug for daglig støtte til selv de mest basale ting som at kunne sove og spise. Da kvinden var yderst sårbar, var fokus på at støtte hende i brobygningen til et rumænsk krisecenter, der kunne videreføre indsatsen.
Følg debatten her.
Socialdebatten på Altinget: social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].
Et helle for handlede kvinder
Grundlaget for, at vi kan nå disse mål i vores arbejde, er de gode relationer, vi skaber til kvinderne, og det er vores erfaring - som ngo - at vi har lettere adgang til at skabe disse, idet kvinderne som regel nærer udpræget mistillid til statslige aktører og systemer.
Det faktum, at vi kan møde kvinderne uden hensyntagen til politiske og kommercielle interesser, gør, at kvinderne langsomt tør begynde at fortælle deres historie. Vores store erfaring med handlede kvinders livsvilkår er udgangspunktet for relationsarbejdet, hvor vi støtter kvinden i, at det er hende, der er ekspert i sit eget liv. Derved bliver Reden International et helle for disse kvinder.
Jeg har stor respekt for den politiske proces, men jeg kan ikke forstå, at den ikke kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt.
Charlotte Fuglsang
Forstander for Reden København og Reden International
Politisk oplever vi imidlertid, at fænomenet menneskehandel betragtes som et midlertidigt fænomen, idet bevillingen til vores arbejde gives for kun tre år ad gangen. Det betyder bl.a. at vi ikke kan fastansætte medarbejdere. Det er i sig selv en udfordring med jobsikkerhed og de muligheder, vi har for at arbejde mere strategisk og langsigtet. Det er dog også et grundvilkår, vi efterhånden har lært at leve med.
Hver gang vi får en ny bevilling, skal der udarbejdes nye kontrakter for de enkelte medarbejdere. Her er vi ude i et juridisk skoleridt, som kræver væsentlig advokatbistand, og hvor hensynet til både medarbejdertilfredshed og en relevant indsats over for målgruppen må vige for ikke at træde forkert i forhold til ansættelsesretlige paragraffer. Skal det virkelig være så bøvlet at gøre en god gerning over for så udsatte mennesker?
En bøvlet rekrutteringsproces
For eksempel blev ansøgningsrunden i år igangsat den 27. februar med frist den 27. marts. Bevillingen skulle fornys med virkning den 1. juli. Først ultimo maj fik vi oplyst, at midlerne til en fortsættelse af krisecentret i en ny periode nu var bevilget. Samtidig blev vi klar over, at bevillingen var beskåret i forhold til tidligere, hvilket jo også skal håndteres i et døgnbemandet krisecenter.
I mellemtiden har gode medarbejdere naturligt nok søgt anden beskæftigelse. Det betød derfor, at da vi kunne tilbyde fornyelse af kontrakten, takkede halvdelen af medarbejderne nej, og vi måtte lige før sommerferietid ud i en noget bøvlet rekrutteringsproces.
I modsætning til store virksomheder og organisationer har vi jo ikke en HR-afdeling eller fem interne jurister, der kan bistå os i en sådan proces. I ngo'erne har vi hverken råderum til - eller kan vi tillade os - at geare vores økonomi til store administrative enheder. Vi arbejder direkte med kvinderne, og for meget bureaukrati og administration ville afføde kritik, da vores midler hele tiden skal bruges til at løfte kerneopgaven.
Jeg har stor respekt for den politiske proces, men jeg kan ikke forstå, at den ikke kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt. Kunne vi bare få den nye bevilling i hus, et halvt år før den skal træde i kraft, ville det være et stort fremskridt. Men allerbedst ville være, at indsatsen mod menneskehandel permanentgøres på finansloven, herunder ikke mindst den faste drift af et kriscenter for ofre mod menneskehandel, så den løbende indsats ikke er afhængig af en satspuljebevilling.