Regeringen afviser DF-ønske om mere statslig overvågning

OVERVÅGNING: Man kan ikke have firkantede regler for alt i samfundet, lød det fra justitsminister Søren Pind (V) på talerstolen, da Folketinget debatterede overvågning i offentligheden.

Henrik Axel Lynge Buchter

Dansk Folkeparti havde fredag indkaldt justitsminister Søren Pind til debat i folketingssalen, hvor muligheden for mere statslig overvågning i de danske storbyer og muligheden for at ændre på de nuværende regler for privat overvågning skulle diskuteres.

Her ytrede Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, muligheden for, at Danmark i fremtiden skulle udøve mere statslig overvågning, så der er garanti og overblik over, hvor overvågningskameraer er henne, så opklaring af forbrydelser kan gå hurtigere.

Dette mødte dog ikke støtte fra justitsminister Søren Pind, og der var heller ikke støtte til forslaget fra de øvrige partier.

"Regeringens udgangspunkt er, at den lovgivning, vi har for nærværende, er balanceret," lød det fra Søren Pind, der dog samtidig henviste til et igangværende forsøg i København omkring kameraovervågning, der blandt andet skal oprette et register af, hvor private kameraer findes henne, og at resultatet af det forsøg kan have indflydelse på holdningen.

Særligt dette område tog Peter Kofod Poulsen fat i. Han henviste til, at 75 procent af de benyttede kameraer ved opklaringen af terrorsagen i Danmark 14. februar 2015 ifølge Danmarks Radio var ulovligt opstillet og filmede for meget ud i det offentlige rum.

Derfør ønskede Dansk Folkeparti en ændring af loven for privat kameraovervågning, så man for fremtiden lovligt kan benytte de opstillede kameraer og lovligt filme mere ud i det offentlige rum til gavn for opklaring af kriminalsager. Dette var der dog heller ikke opbakning til fra justitsministeren.

"Min grundopfattelse er, at livet skal leves. Vi kan regulere nok så meget, men der er også en virkelighed. Vi skal efterstræbe enkle, praktiske, overholdelige regler, men vi kan aldrig se bort fra den anden side. At livet skal leves," lød det fra ministeren.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024