Regeringen vil give kommunerne nye redskaber til at sikre mere bynatur

Hvis det står til regeringen, skal kommunerne have flere muligheder for at stille krav til bynatur og byhaver. Det kan få stor betydning for byudviklingen fremover, lyder det fra både København og Aarhus.

Billede fra Sankt Kjelds Plads på Østerbro, der er Københavns første såkaldte klimakvarter.
Billede fra Sankt Kjelds Plads på Østerbro, der er Københavns første såkaldte klimakvarter.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Birk Sebastian Kotkas

Nye hårdtslående værktøjer til kommunalpolitikerne skal sikre en grønnere udvikling af de danske byer.

I det nye udspil – Tættere på - Grønne byer og en hovedstad i udvikling – lægger S-regeringen op til at give kommunerne tre nye beføjelser, så kommunalbestyrelserne fremover kan: fastsætte en minimumsprocent for begrønning af et bestemt område, stille krav til kvaliteten af bynatur og give midlertidige tilladelser til byhaver på ubenyttede områder.

Lokalplanlægningen er ikke født i en tid, hvor det var klima og natur, der stod i centrum. Den er født i en arkitektonisk dagsorden.

Ellen Højgaard Jensen
Direktør, Dansk Byplanlaboratorium.

Det er redskaber, særligt muligheden for at kunne stille flere bæredygtighedskrav i lokalplanerne, som har været et "meget stort ønske" fra kommunerne, fortæller Ninna Hedeager Olsen (EL), der er teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune:

”Hver gang vi sidder på teknik- og miljøudvalgsmøderne i København, er der et flertal af partier, der ærgrer sig over, at vi ikke kan stille klimakrav til byggerierne; kun mere æstetisk krav. Det har vi i Københavns Kommune efterspurgt rigtig, rigtig meget, og jeg tror helt klart, det vil gøre en stor forskel, fordi vi ønsker at bruge vores lokalplanlægning til at skabe bedre og mere bæredygtige byer,” siger Ninna Hedeager Olsen.

I landets næststørste by, Aarhus, fortæller kommunens teknik- og miljørådmand, Bünyamin Simsek (V), at det også i deres kommunalbestyrelse er redskaber, som man har manglet:

"Vi har arbejdet på at værne om og styrke det grønne, og der er også rigtig mange byudviklere og investorer, der er interesserede i at levere på det grønne. Så vi har haft det her fokus, og vi har villet det, men vi har ikke kunnet det med de eksisterende værktøjer," siger han.

Fakta

Det foreslår regeringen:

  • Kommuner får muligheder for i nye lokalplaner at stille krav til kvaliteten af bynatur og krav til vækstbetingelser for beplantning.
  • Kommuner får mulighed for i kommuneplaner at fastsætte en minimumsprocent for begrønning af et område til brug for lokalplanlægningen.
  • Kommunerne får mulighed for i en lokalplan at planlægge for midlertidig anvendelse af områder, der er midlertidigt ubenyttede, til byhaver i op til 10 år med mulighed for forlængelse.

Kilde: Regeringens udspil: Tættere på - Grønne byer og en hovedstad i udvikling

"Det er i tidsånden"
Hvis du skal have godkendt et stort eller småt byggeprojekt, er det din kommune, der - på baggrund af deres beføjelser i planloven - har til opgave at vurdere, om projektet er lovligt gennem de såkaldte lokalplaner.

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra By og Bolig

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024