Regionspolitikere går imod regeringens eksperter: Advarer mod at fusionere psykiatrien med sygehusvæsenet

Det kan spænde ben for tiårsplanen og koste politisk fokus på psykiatrien, hvis Sundhedsstrukturkommissionens forslag om at indlemme psykiatrien i sygehusvæsenet følges, mener flere politikere i regionerne.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) modtog tirsdag Sundhedsstrukturkommissionens rapport, der indeholder en anbefaling om at fusionere psykiatrien med det øvrige sundhedsvæsen. Nu advarer flere regionsrådspolitikere imod at indføre forslaget.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) modtog tirsdag Sundhedsstrukturkommissionens rapport, der indeholder en anbefaling om at fusionere psykiatrien med det øvrige sundhedsvæsen. Nu advarer flere regionsrådspolitikere imod at indføre forslaget.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Det politiske fokus på psykiatrien og arbejdet med tiårsplanen risikerer at drukne, hvis psykiatrien fusioneres med resten af sygehusvæsenet.

Det mener Danske Regioner og formændene for psykiatriudvalget i Region Hovedstaden og Region Sjælland. De advarer mod at følge Sundhedsstrukturkommissionens forslag om at lægge de to områder sammen organisatorisk.

“Vi mener ikke, det er rigtigt at lave en integration af psykiatri og somatik lige nu,” siger Jacob Klærke (SF), formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, og fortsætter:

Vi mener ikke, det er rigtigt at lave en integration af psykiatri og somatik lige nu.

Jacob Klærke (SF)
Formand, Psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner

“Vi er i gang med et kæmpestort arbejde med at løfte psykiatrien generelt med tiårsplanen, og det kommer til at tage tid. Hvis vi så samtidig skal løse en integrationsopgave, som kommissionen selv beskriver som kæmpe, tror jeg ikke på, vi kan lykkes med det.”

Et lignende budskab finder man hos partikollegaen Peter Westermann (SF), som er formand for social- og psykiatriudvalget i Region Hovedstaden.

Han vil gerne bevare opdelingen mellem psykiatrien og det øvrige sygehusvæsen.

“Jeg er bange for, at psykiatrien ikke længere får det selvstændige fokus, som den bør have, hvis man lægger det ind under somatikken, som jo har mange andre store områder som for eksempel kræftbehandling og behandling af hjertekarsygdomme," siger han.

Altinget har også været i kontakt med Else Søjmark (S), der er formand for Psykiatri- og socialudvalget i Region Midtjylland. Hun skriver i en sms til Altinget, at det for hende ikke er sort-hvidt, om forslaget er en god idé eller ej.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024