Sådan spotter du en stresset medarbejder

Af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Videncenter for Arbejdsmiljø

Stressreaktionen er vores alarmberedskab. Alarmen sætter i gang, når vi kommer i en udfordrende situation – det kan for eksempel være, når der sker noget uventet. Stressreaktionen består i, at vores autonome nervesystem sætter i gang, og produktionen af hormonerne adrenalin og kortisol stiger. Det er hormonerne, der bringer vores krop i alarmberedskab. Vi kan mærke det ved, at vores hjerte slår hurtigt, vi begynder måske at svede, og vi bliver fokuserede på den udfordring, vi står over for. Reaktionen skærper sanserne og sætter os i stand til at handle hurtigt.

Den sunde reaktion
Fornemmelsen af kroppens alarmberedskab kan være ubehagelig, men alarmreaktionen er helt normal. Får vi løst udfordringen, der stresser os, eller har vi en forventning om, at vi kan løse den, falder kroppens alarmberedskab hurtigt igen. Det er nødvendigt for os at kunne reagere hurtigt i pressede situationer, og stressreaktionen er derfor sund.

Den skadelige stress
Den langvarige stress opstår, når de situationer, der stresser os, ikke forsvinder eller bliver håndteret, men fortsætter i uger, måneder eller år. Hvis kroppen igennem længere tid producerer store mængder adrenalin og kortisol, er den i konstant beredskab. Når kroppen på denne måde ikke får lov til at slappe af, bliver det skadeligt for os. Længerevarende eller gentagne stressperioder kan med tiden være årsag til depressioner og hjerte-kar-sygdomme.

Symptomer på stress
Det kan være svært at vurdere, hvornår man lider af stress. Men hvis man har flere af nedenstående symptomer igennem længere tid, kan det være tegn på, at man oplever langvarig stress.

Fysiske tegn på stress:
Hjertebanken
Hovedpine
Svedeture
Indre uro
Mavesmerter
Appetitløshed
Hyppige infektioner
Forværring af kronisk sygdom som for eksempel psoriasis og sukkersyge

Psykiske tegn på stress:
Ulyst
Træthed
Hukommelsesbesvær
Koncentrationsbesvær
Rastløshed
Nedsat humør

Adfærdsmæssige tegn på stress:
Søvnproblemer
Mangel på engagement
Aggressivitet
Irritabilitet
Ubeslutsomhed
Øget brug af stimulanser som for eksempel kaffe, cigaretter og alkohol
Øget sygefravær

Her er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs guide til, hvordan du som individ, gruppe eller leder kan forbedre trivslen på din arbejdsplads.

Hvordan kan du selv bidrage til bedre trivsel?

Hvad kan I som gruppen bidrage til bedre trivsel?

Hvordan kan du som leder bidrage til bedre trivsel?