SF fortryder: Vilhelmsen burde have præsenteret vækstpakken

VÆKSTPLAN: Det skabte signalforvirring, at det ikke var vækstminister Annette Vilhelmsen, der fremlagde vækstplanen, erkender Holger K. Nielsen.
Det var en fejl, at vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) ikke var med til at præsentere  regeringens vækstpakke, mener Holger K. Nielsen.
Det var en fejl, at vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) ikke var med til at præsentere regeringens vækstpakke, mener Holger K. Nielsen.Foto: Pressebillede
Anders JerkingErik Holstein
Fakta

Det digitale månedsmagasin Altinget | Politik udkommer torsdag.

Juninummeret indeholder interview med SF's Holger K. Nielsen om situationen i SF, et stort tema om lobbyisme og fortællingen om de ti liberale teser, som stadig er lidt farlige for Venstre. Desuden portræt af Udenrigsministeriets kommende departementschef og meget mere.

Læs mere om indholdet her.

Magasinet kan både læses på iPad, mac og pc. Det koster 32 kr. pr nummer og 249 kr. for et årsabonnement (ni numre). Køb magasinet her.  

Det var SF-formand og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) og ikke ham selv, der skulle have været med til at præsentere regeringens vækstpakke. Det konkluderer SF's skatteminister – og nestor – Holger K. Nielsen efter forløbet

Da regeringen tidligere på året præsenterede vækstplanen, var SF ikke repræsenteret af Vilhelmsen, men af Holger K. Nielsen. Det fik flere medier til at spørge: ”Hvor er vækstministeren?”, mens TV2's kommentator Henrik Qvortrup kaldte Vilhelmsens fravær for "bizart".

I et interview med månedsmagasinet Altinget | Politik erkender Holger K. Nielsen nu, at det var en fejltagelse.

”Det gav et forkert signal, så i bagklogskabens ulideligt klare lys var det en forkert beslutning, vi traf. Vi har siden brugt mange kræfter på at genoprette billedet af Annette som formand, så det var ikke klogt,” siger Holger K. Nielsen og forklarer, at beslutningen endte sådan, fordi meget af vækstpakken handlede om skattepolitik, som han havde forhandlet på plads.

Vilhelmsen er lederen 
Vilhelmsens manglende tilstedeværelse i vækstforhandlingerne blev udlagt, som om det reelt er den erfarne Holger K. Nielsen, der leder partiet. Men den udlægning afviser Holger K. Nielsen.

”Det er et helt forkert billede, som jeg er meget ked af. Jeg påtager mig en rolle i regeringen, men jeg deltager ikke særligt meget i de interne processer i SF, og jeg lægger stor vægt på, at Annette får muligheden for at udfolde sig som formand,” siger han og fortsætter:

”Hun har ikke siddet så længe i Folketinget, så jeg prøver at støtte, hvor jeg kan. Men det er ikke mig, som sidder og styrer det. Det er helt forkert.” 

Læs hele interviewet med Holger K. Nielsen i det digitale månedsmagasin Altinget | Politik, som udkommer torsdag. Magasinet kan bestilles her.  

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Annette Lilja Vilhelmsen

Bestyrelsesmedlem af Odense ZOO, Naturama og Fjord og Bælt
cand.pæd. i almen pædagogik (Danmarks Lærerhøjskole 2001), Læreruddannet fra Den fri Lærerskole, kontorassistent

Holger K. Nielsen

Fhv. MF (SF), minister og partiformand
cand.mag. i samfundsfag og dansk (Københavns Uni. 1979)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024