SF: Nye ejerformer en nødvendighed

Af Steen Gade
Fødevareordfører, SF

Den første fase i opfølgningen af Natur- og Landbrugskommissionens rapport er embedsmandsudredninger, som i høj grad fokuserer på at skaffe et vidensgrundlag samt udvikle redskaber til en mere præcis styring af næringsstoftildelingen til fordel for både miljø, natur og økonomi. 

Men det fritager os ikke for at tage fat på noget, der ofte har været meget politisk ømtåleligt.

Nemlig nye ejerformer i landbruget.

Nye toner
Vi står jo med et erhverv, der tog alt for aktiv del i nullernes boble- og spekulationsøkonomi til skade for både lokalsamfundet, storsamfundet og erhvervet.

Alle er i de her år i gang med at reparere og betale tilbage, så det er tid til at se erhvervet efter i sømmene. 

Vi ved, at det går mod endog meget store bedrifter. Det gælder både i økologien og i det konventionelle landbrug.

Vi ved, at de kommende år kræver mere avanceret miljøstyring og også nye investeringer i produktionsapparatet.

Og det er samtidigt tydeligt, at driftsledelse og jobspecialisering bliver vigtigere og vigtigere. Altså er der masser af gode grunde til at kigge på nye ejerformer.

Nytænkning af ejerformer
Den eksisterende lovgivning har i dag i princippet åbnet op for investeringer udefra.
De er bare ikke kommet. Og en af grundende er nok, at landmandens bestemmende indflydelse er fastholdt i lovgivningen.

Det bliver vi nødt til at ændre, hvis vi skal lokke pensionskapital og andre ind som vigtige investorer i landbruget.

Og det er en nødvendighed, når vi skal skabe det ny effektive, dynamiske og grønnere landbrug. Det gælder både i det økologiske og i det konventionelle landbrug. 

Hele den store omstilling af landbruget, som vi af mange forskellige grunde skal igennem de næste år, kræver derfor også en ændret tænkning, når det gælder ejerformer.

Selvejet, som vi kender det, kan ikke stå alene. Mange forskellige typer ejerformer skal på bordet som supplement.  

Andelseje vil give mange fordele
Her er andelseje et område, der er alt for lidt udforsket. Når flere landmænd går sammen om at eje en bedrift, vil de kunne opnår mange fordele i driften.

Det vil være en indgang til at blive medejere i stedet for at være ansat, og det vil være meget interessant at få udviklet modeller, hvor andelsbønder bliver en slags ”ejer forpagtere” på egen gård.

Delvist finansieret af f.eks. pensionskapital, og hvor de opgiver ideen om, at det er jordprisstigninger, som skal være deres pensionsopsparing.

Når vi får ændret den tilvante tænkning om ejersiden, vil vi samtidig få den fordel, at det bliver lettere at få accept af, at en række følgeinvesteringer ikke behøver at være landmandsejede. F.eks. de mange biogasanlæg, som vi ønsker at opføre i de kommende år.

Det vil kunne sikre bedre drift, opsamling af viden og bedre eksportmuligheder, når det er særlige firmaer, der er specialister på biogas, der styrer.

Ligesom man kan forestille sig helt nye virksomhedsmodeller, der leverer forskellige natur og miljøydelser. F.eks. en bestemt mængde kvælstofreduktion i et minirenseanlæg.

Selvejet står altså meget snart for fald som eneste ejerform, og vi kunne i Folketinget passende benytte dette efterår til for alvor at diskutere, hvordan vi sikrer de bedste ideer og løsninger, når vi gennemfører det.