Sind om ny kontanthjælpsreform: Udsatte unge motiveres ikke til at arbejde, når man presser dem på pengepungen

Aftalen om et nyt kontanthjælpssystem presser psykisk sårbare unge økonomisk. Der er i stedet brug for kærlighed, rummelighed og generøsitet for at sikre en optimal arbejdsstyrke, skriver Sind København.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kunne tidligere på måneden præsentere et nyt kontanthjælpssystem. Aftalen er indgået mellem SVM-regeringen og partierne SF, Radikale og Konservative.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kunne tidligere på måneden præsentere et nyt kontanthjælpssystem. Aftalen er indgået mellem SVM-regeringen og partierne SF, Radikale og Konservative.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Johannes Bertelsen

Når man læser politikernes udspil til kontanthjælpsreform, må man spørge sig selv: Har der været en pædagog til stede?

Men der er nok ikke mange pædagoger og psykologer ansat i beskæftigelsesministeriet, så derfor er de måske ikke i stand til at tænke i andet end ydelser og arbejdspladser.

Johannes Bertelsen
Lokalformand i Sind København

Godt nok har regeringen meldt ud, at den gældende valuta er arbejdskraft og ikke penge, men man skulle dog have forsvoret, at denne valuta nu også skal bruges til at motivere og drive udsatte unge ud på arbejdsmarkedet.

Men der er nok ikke mange pædagoger og psykologer ansat i beskæftigelsesministeriet, så derfor er de måske ikke i stand til at tænke i andet end ydelser og arbejdspladser.

Dette burde dog ikke afholde politikere fra de deltagende partier i at tænke selvstændigt og overveje, om der ikke er andre metoder til at motivere unge mennesker end at presse dem på pengepungen. 

{{toplink}}
Læs også

Udspillet rammer blandt andet unge, som for øjeblikket modtager et forhøjet bidrag på grund af psykiske lidelser. Dette bidrag skal nu fjernes med den begrundelse, at de unge skal motiveres til at komme i arbejde eller starte uddannelse. Blandt andet introduceres et program, der hedder "Flere unge skal med". Baggrunden for nedsættelsen af ydelsen er, at så skulle de psykisk sårbare blive mere motiverede for at komme i arbejde.

I Sind møder vi mange psykisk sårbare unge, som gerne vil have uddannelse eller arbejde, men som er forhindret af helt andre problemer end mangel på motivation.

Johannes Bertelsen
Lokalformand i Sind København

Men hvem siger, at de ikke er motiverede? Tror man, at de bare går og hygger sig med deres psykiske lidelser?

I Sind møder vi mange psykisk sårbare unge, som gerne vil have uddannelse eller arbejde, men som er forhindret af helt andre problemer end mangel på motivation.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024