Catalansk, baskisk og galicisk som officielle EU-sprog? Spansk krav får hård medfart

Siden det spanske valg 23. juli, hvor ingen af de politiske blokke fik flertal, har fremtiden for den spanske regering været uvis.

Den socialdemokratiske premierminister, Pedro Sánchez, leder nu en overgangsregering og har brug for støtte fra det catalanske separatistparti Junts og dets syv parlamentarikere for at forblive i embedet. Partiet har dog vist sig vanskelige at nå til enighed med. 

Tirsdag vil Sánchez' indenrigspolitiske problem slå ud i lys lue på et møde blandt de 27 EU-landes europaministre i Bruxelles.

Partileder for Junts, Carles Puigdemont, der lever i selvvalgt eksil i Bruxelles efter at være blevet dømt for sin rolle i den catalanske folkeafstemning om uafhængighed i 2017, har krævet, at Sánchez-regeringen skal presse på for, at catalansk, baskisk og galicisk skal have status af officielle EU-sprog.

Puigdemont mener, at det igangværende spanske formandskab for EU's Ministerråd er en fremragende mulighed for at opfylde sprogkravet og samtidig en mulighed for Sánchez til at bevise, at han holder ord.

Allerede i midten af juli sendte den spanske overgangsregering sit sprogforslag til Ministerrådet og satte spørgsmålet på dagsordenen for EU-ministrenes møde. Det er imidlertid højst usikkert, om der rent faktisk vil blive truffet en beslutning.

Der findes mange minoritetssprog, der ikke er officielle EU-sprog. 

Jessika Roswall
Svensk EU-minister

Flere lande, herunder Sverige og Danmark, mener, at der først er behov for en ordentlig analyse af konsekvenserne af en sådan beslutning.

"Jeg mener, at der er behov for en grundigere undersøgelse af de juridiske og økonomiske konsekvenser af forslaget. Der er mange minoritetssprog, der ikke er betragtet som officielle sprog i EU," siger den svenske EU-minister Jessika Roswall i en skriftlig kommentar til Altinget.