Sportsfiskerne: Genbesøg landbrugsaftalen nu og sæt turbo på kvælstofindsatsen

Udtagning af landbrugsjord – særligt lavbundsjorder – skal speedes markant op, og regeringen bør sikre fremdrift gennem en tværministeriel taskforce, skriver Torben Kaas i forbindelse med Miljøministeriets krisemøde om havmiljøet fredag.

Eksemplerne på, at havet står på tærsklen til et kollaps har i år stået i kø. Udledningen af kvælstof til vores vandmiljø skal reduceres med minimum en tredjedel. 
Eksemplerne på, at havet står på tærsklen til et kollaps har i år stået i kø. Udledningen af kvælstof til vores vandmiljø skal reduceres med minimum en tredjedel. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Torben Kaas

Der er ikke mere tid at spilde.

Kvælstofudledningerne til de danske farvande skal reduceres markant, og de skal reduceres fra næste år. Det kræver, at vi ikke længere skal diskutere årsagerne til havets elendige tilstand og hvilke mål og løsninger, der er nødvendige.

Vi kender dem, og danske og internationale eksperter har nu slået det endegyldigt fast: Udledningen af kvælstof til vores vandmiljø skal reduceres med minimum en tredjedel og ned på maksimalt 38.000 tons, og landbruget skal bidrage med langt hovedparten af den reduktion.

Selv med den indsats vil det tage årevis, før havet responderer positivt. For hvert år, hver måned, hver dag, der går uden handling, vokser behovet bare yderligere – og risikoen for, at vores havmiljø får et totalt knock out, stiger.

Eksemplerne på, at havet står på tærsklen til et kollaps har i år stået i kø: Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) kunne i september berette om det værste iltsvind i 20 år.

Det er som om, historien gentager sig, tiden går og havet betaler prisen. Men der er ikke mere tid at spilde.

Torben Kaas
Formand, Danmarks Sportsfiskerforbund

Årets nøglefiskerrapport afslørede, at "der stort set ikke er nogen fisk derude".

Senest er der indført et totalforbud mod fiskeri af torsk fra 2024. For blot at nævne nogle få af de utroligt mange triste eksempler.

I søndags holdt jeg vejret sammen med tusindvis af danskere over hele landet, som symbol på den manglende ilt i vores indre farvande.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024