Støjberg indfører ligestillingskurser på asylcentre

KURSUS: Asylansøgere, der kommer til Danmark, vil fremover få kurser i ligestilling og kvinders rettigheder. Kurserne bliver obligatoriske for de danske asylcentre.

I Norge findes lignende kurser allerede, her dog på frivillig basis. Inger Støjberg fortæller, at de danske kurser bliver obligatoriske.
I Norge findes lignende kurser allerede, her dog på frivillig basis. Inger Støjberg fortæller, at de danske kurser bliver obligatoriske.Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Kasper Kaasgaard

Det bliver obligatorisk for asylansøgere i danske centre at deltage i et kursus om ligestilling og kvinders rettigheder.

Det skriver TV 2.

Den seneste tid har der været stigende fokus på kulturelle forskelle i særligt kvindesynet mellem nogle af de mennesker, der kommer til Europa, og de vestlige værdier.

I en stribe europæiske byer er der foregået store overgreb på kvinder, og også herhjemme er der kommet fokus på, og piger oplever ændringer i nattelivet.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er klar med et svar på udviklingen. Det bliver således obligatorisk for danske asylcentre at afholde kurser for alle flygtninge, hvor de skal undervises i ligestilling, kønsrelationer og kvinders rettigheder.

”Man kan sige det sådan, at alt næsten er til debat i Danmark. Men det er vores grundlæggende fundament ikke. Og her er ligestilling mellem kønnene et af elementerne,” siger Inger Støjberg til TV 2.

Ministeren synes, det er trist, at det er blevet nødvendigt. Men hun ønsker at sørge for, at der ikke kommer problemer med at ”forstå begrebet ligestilling”, siger hun.

For nyligt var SF's formand, Pia Olsen Dyhr ude med budskabet om, at venstrefløjen har forsømt at tage kønsdebatten på flygtningeområdet. Olsen Dyhr sagde, at man er nødt til at diskutere kulturelt betinget sexisme.

Nu får i hvert fald flygtninge lejlighed til at diskutere emnet, når de nye kurser bliver indført.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024