Om  
Susanne Juhl
Leo Larsen

Stor profil bliver ny bestyrelsesformand for Hofor og Biofos

Københavns Kommune har indstillet Susanne Juhl som ny formand for bestyrelserne i Hofor og Biofos.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Københavns Kommune har indstillet Susanne Juhl som formand for bestyrelserne for henholdsvis hovedstadsområdets forsyningskoncern Hofor og spildevandsrensningskoncernen Biofos. 

Det skriver Hofor i en pressemeddelelse

Susanne Juhl afløser dermed Leo Larsen, der har været formand for begge bestyrelser i 13 år. Leo Larsen bebudede sin afgang fra posten tidligere på året. 

“Jeg glæder mig meget til at blive bestyrelsesformand for de to største leverandører af forsyning i hovedstadsområdet og til samarbejdet med de mange ejer-kommuner. Det er to virksomheder, som er en vigtig del af folks liv og har meget ambitiøse mål for bidrag til Danmarks grønne omstilling," siger Susanne Juhl i samme pressemeddelelse. 

Den nye formand er en af Danmarks helt store profiler inden for forsyningsvirksomhed, økonomi, ledelse, bæredygtighed og infrastruktur, og hun har en lang liste af topposter, tillidserhverv og bestyrelsesmedlemsposter på sit CV. Blandt andet administrerende direktør for HMN Naturgas I/S, og forhenværende næstformand i M.J. Eriksson A/S og Nanuoil A/S. Derudover er Susanne Juhl også medlem af regeringens ekspertgruppe vedrørende en grøn skattereform.

“Jeg kender allerede Susanne Juhl, som en stærk samarbejdspartner, der er fokuseret på at opnå gode resultater via dialog. Jeg ser derfor frem til et fortsat godt og stærkt samarbejde med Susanne og vores engagerede bestyrelser,” siger administrerende direktør i Hofor Lars Therkildsen, om valget af den nye formand. 

Susanne Juhl vil formelt blive valgt til bestyrelsesformand på de kommende generelforsmalinger i henholdvis Hofor- og Biofos-selskaberen ultimo maj måned. 

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Energi og Forsyning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024