Ali Aminali efter terrorsag i Sverige: En stor gruppe af indvandrere vil for første gang opleve, at det svenske demokrati presser tilbage

Intet overraskede mig, da jeg så nyheden om, at fem mænd var blevet anholdt for terrorplaner i Sverige.

Ærligt talt sad jeg tilbage med en "nå, først nu" -følelse.

Det samme gjaldt for mine nærmeste svenske familiemedlemmer og mine gode venner i Göteborg. Alle reagerede med: "vi har ventet på det her". Deres, svenskernes og min egen reaktion fik mig til at tænke:

Er Sverige på vej et sted hen, hvor det kan gå helt galt? Mere end det man har som inventar i Expressen og Aftonbladet? Ja, det er et interessant spørgsmål for os naboer til det svenske. Jeg havde oprindeligt sat mig for at skrive om årsdagen for det vanvid, der udspillede sig i påskedagene sidste år i Sverige.

Der var nemlig cirka i disse dage, hvor byerne Örebro, Landskrona, Linköping, Norreköbing, Landskrona, Malmö og Stockholms forstæder oplevede de værste uroligheder, svenskerne kan huske i mands minde. Op til 300 politibetjente blev sårede, og over 20 politibiler blev sat i brand eller ødelagt af minoritetsetniske unge svenskere, der forvandlede bydelene til deciderede krigszoner.

Jeg kan stadig huske, hvor chokeret jeg var, da jeg så, at landet, jeg har opholdt mig mest i udover Danmark, lignede en krigszone. Billeder af politimænd, der var på knæ eller blev trukket væk af kolleger, og unge, der sagesløst angreb politiet med sten og andet skyts, er brændt fast i min hukommelse. Det samme er ordene fra svenske politimænd, der sagde: "Som en krigszone, man ville mörda oss".

Det ændrede noget i svenskerne. Det var som om, at den svenske godhed var begyndt at visne.

Ali Aminali

Grunden til det hele blev dengang hurtigt slået fast. Den samfundspolitiske analyse var, at stifteren af Stram Kurs, Rasmus Paludan, havde "provokeret" ved at planlægge koranafbrændinger. Efterfølgende var der en politisk samfundsdebat, og de fleste endte med at pege på Rasmus Paludan eller politiet som de mest skyldige.

Paludan havde jo provokeret de unge indvandrere til at forsvare sig selv og deres religion. Og politiet? Jo, de kunne bare have trukket sig. Og Paludan? Ja, forbyd koranafbrænding. Der opstod noget modstand mod denne konklusion, men generelt faldt det hen. Det troede eller håbede i hvert fald en del af svenskerne.

Virkeligheden, efter påskeurolighederne og Sverigedemokraternas sejr i riksdagsvalget i 2022, var, at bandeskyderierne pludselig ikke kun foregik i forstæderne, men også foran fru Gustavson, når hun skulle købe ind i ICA.

Det ændrede noget i svenskerne. Det var som om, at den svenske godhed var begyndt at visne. Havde de fået nok? Måske. Kort tid efter tog den nye svenske regering fat og foreslog en stramning af udlændingepolitikken, et "andet syn" på forstæder med en stor procentdel af ikke-vestlige og mere åbenhed i forhold til kultursammenstød. Man kan på sin vis sige, at der er kommet nye kødboller i tomatsovsen. Spørgsmålet var så, hvordan parallelsamfundet i Sverige ville reagere.

Det bringer os til dags dato, hvor nyheden om et potentielt terrorangreb, hvor fem personer er anholdt i en terrorsag, ikke chokerer svenskerne særlig meget. Heller ikke da man erfarede, at en af de tiltalte er fra Lindköping, som var et af de steder, hvor sidste års påskeuroligheder var mest omfattende. Nej, de havde faktisk forventet, at noget ville komme.

Denne gang forsøger man i debatten igen at pege på Paludan som den skyldige. Han havde på ny krænket muslimer, og derfor var det primært hans skyld, at Sverige nu var et højt prioriteret mål for islamister. Men virkeligheden er, at flere svenskere, udover det man kunne kalde "de svenske politiske saloner," er begyndt at se bort fra de konklusioner, der altid ender med at "forsvare" indvandrere, når de skyder i deres gader, begår vold eller brænder bydele ned. Svenskerne er begyndt at kræve ændringer, og det har regeringen tænkt sig at give dem. 

Svenskerne er begyndt at kræve ændringer, og det har regeringen tænkt sig at give dem.

Ali Aminali

Derfor er der opstået en integration-, religion- og udlændingedebat, som vil komme til at gøre ondt på det svenske samfund. Ikke kun fordi det svenske liberale samfund skal genoverveje deres "godhedsskala" i forhold til indvandringen, men fordi der vil være en stor gruppe af indvandrere, der for første gang vil opleve, at det svenske liberale demokrati presser tilbage og kræver ændringer.

Derfor har det svenske folk en turbulent tid i vente. En tid hvor den svenske debat, kritik af islam, stramning af udlændingepolitikken og et hårdere greb om de kriminelle indvandrergrupperinger vil forårsage enorme sammenstød mellem samfundet, politiet og dem, som vil bevare status quo. 

Jamen, det kan også gå helt "smooth", som en af mine iransk-svenske venner fra Gøteborg sagde til mig – og han kan have ret, selvom han selv ikke tror det sker.

Sagen er, at Sverige har presset sig selv ind i et hjørne og efterladt en stor del af rummet til andre værdier end dem, der kendetegner det liberale og demokratiske land, som befolkningen selv elsker så højt. Nu kommer dem, der kræver udlændingestramninger i Sverige, til at fylde mere, og det vil ikke gå stille af sig.

Nu kommer dem, der kræver udlændingestramninger i Sverige, til at fylde mere, og det vil ikke gå stille af sig.

Ali Aminali

Vil vi se flere hændelser som i påsken sidste år? Det tør ikke siges, men virkeligheden er, at den konflikt eller det kultursammenstød, der er med til at skabe sådanne krigszoner, er rodfæstet i de parallelsamfund, svenskerne skal have et opgør med. Og jeg tror desværre, at parallelsamfundene ikke vil vige en tomme uden kamp.

Det er vigtigt at huske på, at en stor del minoritetsetniske (muslimske) svenskere også er trætte af volden, kriminaliteten og de islamistiske kræfter. De er nøglen til, at det kan gå "smooth". De skal anses som en allieret i denne værdikamp. Men det er nemmere sagt end gjort.

Kan Sverige så klare det? Ja, absolut, som svenskerne vil sige – men jeg er bange for, at det her kun er en brøkdel af, hvad svenskerne har i vente.