Taliban-modstandere: Vi har brug for våben. For krigen mod global terror er ikke forbi

”Det internationale samfund er nødt til at blive mere engageret i Afghanistan. Vi behøver ikke amerikanske soldater på jorden eller noget andet land til at sende styrker. Vi har brug for hjælp ligesom den måde, verden hjælper Ukraine på i dag,” siger Ali M. Nazary med henvisning til den våbenhjælp fra blandt andet USA, Storbritannien og Danmark, som i disse dage og uger strømmer ind over grænsen til Ukraine.

Og afghanerne er interesseret i både penge og våben.

"Som de sidste demokratiske kræfter i Afghanistan og de sidste vestlige allierede har vi brug for hjælpen. Vi har ikke brug for mandskab. Vi har nok mandskab, der er uddannet i de sidste ti år. Nok folk, der er villige til at gøre modstand og forsvare deres land. Men det vi har brug for, er samarbejde, og det er både penge og våben,” siger Ali M. Nazary.

Fortsatte helt alene

Den afghanske modstandsbevægelse mener ikke, at de kun kæmper for dem selv.

"Vi opfatter ikke det her som en borgerkrig. Det er fortsættelsen af den globale krig mod terror. Vi står ikke kun overfor Taliban på slagmarken. Der er arabiske krigere fra Mellemøsten og Nordafrika, Pakistan, Centralasien og Sydasien. Folk af mange forskellige nationaliteter er strømmet ind i Afghanistan og kæmper for Taliban mod os,” påpeger Ali M. Nazary og fortsætter:

”Den internationale krig mod terror startede i september 2001. Men den sluttede ikke i september 2021. Den fortsatte. Vi fortsatte helt alene. Forladt af vores allierede.”

Modstandsbevægelsen tror dog på en sejr.

"Vi forsøger at befri landet. Og vi tror, at jo mere Taleban går i stykker, jo mere vil vi have evnen og muligheden for at befri vores land og skabe et alternativ, der kunne være acceptabelt for det internationale samfund,” siger Ali M. Nazari.

Deler samme ideologi

Kampen kan vindes, men det haster, påpeger modstandsbevægelsens udenrigsminister.

”Der er en kort mulighed for at ændre tingene, for situationen i Afghanistan er stadig flydende. Men hvis vi mister dette korte vindue af muligheder, risikerer vi helt at miste muligheden. Om et år eller to år, når situationen forværres i Afghanistan, og du har direkte trusler mod Vesten, og Vesten beslutter, at der er behov for en intervention, så vil der ikke være nogen allierede på stedet til at hjælpe,” påpeger Ali M. Nazary.

I hans optik er der ingen forskel på Taliban og ISIS.

“De deler den samme ideologi. Det er global jihadisme. Det eneste er forskellen i farven på deres flag. ISIS bruger udtrykket kalifat, mens Taleban bruger udtrykket emirat. Det er det samme koncept, ingen forskel. Og begge grupper mener, at deres emirat eller kalifat skal spredes over hele den islamiske verden og som helhed over hele verden,” siger Ali M. Nazary og fortsætter:

“Lige nu distribuerer Taliban pas til fremmedkrigere fra forskellige lande og til tusindvis af fremmedkrigere inde i Afghanistan. Hvorfor uddeler de pas? Fordi disse fremmedkrigere vil forlade Afghanistan for at migrere til steder som Europa og USA. Så der er en direkte trussel, der udgår fra Afghanistan mod Europa og mod USA.”