Tidligere LAU-formand vil være københavnsk spidskandidat
Alex Vanopslagh, der er tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom, ønsker nu at opstille som moderpartiets spidskandidat ved kommunalvalget i København.
Minna Møbjerg Stevnhoved
RedaktionsassistentHan sad som formand for Liberal Alliances Ungdom fra 2014-2016. Ved seneste landsmøde genopstillede Alex Vanopslagh dog ikke og nu løftes sløret for, hvad den unge politiker i stedet har i tankerne.
Det fremgår af Twitter, hvor Vanopslagh skriver, at han ”stiller sig til rådighed som spidskandidat for partiet ved kommunalvalget i 2017” og håber på baglandets opbakning.
Vanopslagh er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet.
Han tiltrak sig senest opmærksomhed ved DM i debat, hvor han i år løb med sejren ved finalen i juni.