Tidligere Nationalbibliotekschef skal være direktør for netværk for selvmordsramte

Netværket for selvmordsramte, NEFOS, har udnævnt den tidligere Nationalbibliotekschef Pernille Drost som ny direktør. Hun skal fremover stå i spidsen for netværkets arbejde for at yde støtte til alle selvmordsramte danskere. 

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Laura Bejder Jensen

Danmarks eneste netværk for selvmordsramte, NEFOS, får ny direktør. Valget er faldet på den tidligere nationalbibliotekschef Pernille Drost. 

Det skriver NEFOS i en pressemeddelelse. 

NEFOS har med støtte fra OAK Foundation netop iværksat med en gennemgribende udviklingsproces, så alle selvmordsramte danskere kan få den nødvendige støtte. I rollen som direktør skal Pernille Drost lede den udviklingsproces.

”NEFOS er en organisation der allerede yder en kæmpe indsats, for en meget vigtig sag, men med få hænder og der er et massivt behov for skabe en større organisation, der kan hjælpe de mange tusinde mennesker, der er berørt af selvmordshandlinger,” siger Pernille Drost i pressemeddelelsen. 

Pernille Drost har tidligere været direktør for Copenhagen 2021, Nationalbibliotekschef ved det Kongelige Bibliotek og formand for Bibliotekarforbundet. Derudover sad hun i en årrække i bestyrelsen for Roskilde Festivalen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024