Om  
Chris Lehmann

Tidligere redaktør for Altinget Digital vender tilbage

Chris Lehmann overtager redaktøransvaret for Altinget Digital efter en intern rokade.

Chris Lehmann blev ansat på Altinget i 2019 som digitalredaktør, men har i de seneste år i stedet haft ansvar for dækningen af forskning og børn. Nu vender han tilbage til Digital som del af en intern rokade.
Chris Lehmann blev ansat på Altinget i 2019 som digitalredaktør, men har i de seneste år i stedet haft ansvar for dækningen af forskning og børn. Nu vender han tilbage til Digital som del af en intern rokade.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Kristine Korsgaard

Fra 1. marts får Altinget Digital ny, men velkendt redaktør, når journalist Chris Lehmann overtager det daglige ansvar for Altingets nichemedie om digitalisering.

Chris Lehmann blev ansat på Altinget i 2019 som digitalredaktør, men har i de seneste år i stedet haft ansvar for dækningen af forskning og børn. Nu vender han tilbage til Digital som del af en intern rokade.

Den kommende redaktør har tidligere arbejdet som techjournalist på DR, hvor han blandt andet var vært på Harddisken og Digitalt på P1.

Han ser frem til at jagte svar på alle de spørgsmål, som den voldsomme teknologiske udvikling rejser til landets beslutningstagere.

"De seneste års vilde udvikling i AI-teknologi viser os alle, at ny teknologi og digitalisering i højere og højere grad bliver et politisk anliggende. Danmark har også fået sin første digitaliseringsminister i den nuværende regering," siger Chris Lehmann.

Han peger på, at udviklingen bringer mange goder og onder med sig i en hastighed, så de færreste kan følge med.

"Derfor ser jeg det som Altinget Digitals opgave at afkræve beslutningstagere svar om de nyeste tendenser, de bør tage stilling til. Og så er det en del af missionen at forklare, hvorfor og hvordan digitaliseringspolitikken i Danmark og EU bliver til," siger den kommende redaktør.

Chris Lehmann overtager redaktørposten fra Sine Riis Lund og Karl Emil Frost, som fortsætter på Altinget som redaktører for henholdsvis Embedsværk og Kultur, Etik og Tro.

Få en kort præsentation af Altinget Digital og tegn prøveabonnement her.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024