Om  
Lillian Gjerulf Kretz

USA-korrespondent vender tilbage som vært på TV Avisen

Lillian Gjerulf Kretz, der i de sidste seks år har været DR's korrespondent i USA, vender tilbage til værtsrollen på DR's TV-aviser. 

Foto: Agnete Schlichtkrull
Sabine Dybdahl Christoffersen

Fra midt september kan danskerne se Lillian Gjerulf Kretz på skærmen, når de tænder DR's Tv-aviser. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

"Public service-nyhedsformidling har aldrig været vigtigere end nu. Vi lever i en tid, hvor misinformation trives, og demokrati mange steder er under pres. Derfor er det afgørende at vide, hvor man kan finde fakta, man kan stole på. For mig har TV Avisen altid været det anker," siger Lillian Gjerulf Kretz.

I de sidste seks år har hun været DR's korrespondent i USA med base i Washington D.C. Men inden da var hun blandt andet vært på TV Avisen. 

"Lillian har en særlig evne til at gøre det komplicerede stof forståeligt og bringe historierne tættere på danskerne, og det glæder jeg mig til at få bragt i spil i vores nyhedsformidling på TV Avisen," udtaler Marie Buss, der er redaktionschef på DR's TV Avisen.

Selvom rollen som vært på TV Avisen er velkendt for Lillian Gjerulf Kretz, kommer hun også til at spille en rolle i en relancering af TV Avisen i løbet af efteråret. 

I pressemeddelelsen skriver DR, at TV Avisen skal have en større live-tilstedeværelse, og at TV Avisen generelt kommer til at tage mere plads på DR's platforme og kanaler. 

{{toplink}}
Læs også

 

 

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024