Toårigt valgbudget skaber splid på Frederiksberg

BUDGET21: Et flertal i Frederiksberg er blevet enige om en budgetaftale, der dækker både 2021 og 2022. Det skal sikre stabilitet og forebygge gavebodspolitik, lyder det fra borgmester. Mindretal kalder det utidigt.

Med sit andet budget som borgmester på Frederiksberg har Simon Aggesen (K) og et flertal i kommunalbestyrelsen lagt rammerne for både 2021 og 2022.
Med sit andet budget som borgmester på Frederiksberg har Simon Aggesen (K) og et flertal i kommunalbestyrelsen lagt rammerne for både 2021 og 2022.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Der bliver ingen store politiske sværdslag, når der kort inden næste års kommunalvalg skal findes opbakning til et budget for Frederiksberg Kommune.

Et politisk flertal i kommunalbestyrelsen har nemlig allerede bundet sig selv til masten og lovet, at de ikke bare stemmer for dette efterårs budget, men også for det budget der skal vedtages næste år.

Det er sket med en toårig budgetaftale, som Konservative har indgået med Venstre, SF, Alternativet og Liberal Alliance.

”Vi er et flertal, som er enige om nogle prioriteringer, der rækker længere ud i fremtiden. Derfor synes vi, at det er naturligt, at vi også tænker økonomi og økonomistyring med det lange blik,” siger Simon Aggesen (K), der er borgmester i Frederiksberg Kommune.

Det lyder hverken giftigt eller odiøst i mine ører.

Ulrik Kjær
Professor ved Syddansk Universitet

Budgetaftalen indebærer blandt andet, at der skal indføres minimumsnormeringer i 2022, og en ambition om at kommunen skal være klimaneutral i 2030.

Skal lukke for valgkampens gavebod
Udover at sikre mere stabilitet om de økonomiske rammer, så skal den flerårige budgetaftale også dæmme op for tilskyndelsen til at bruge ekstraordinært mange penge, når kommunalvalget står for døren.

”Generelt er der en tendens til et usundt udsving i kommunernes forbrugsmønster, hvor der bruges rigtig mange penge op mod et valg og spares meget i året efter valget. Det skaber ustabilitet, og det undgår man ved, at arbejde med et toårigt budget,” siger Simon Aggesen.

Han peger samtidig på, at det flerårige sigte skal gøre det muligt for kommunens økonomiansvarlige embedsmænd at træde ud af det årlige budgethjul og få overskud til at sikre et endnu bedre beslutningsgrundlag.

”Vi har effektiviseret rigtig rigtig meget i Frederiksberg. Og de effektiviseringsforslag, jeg ser nu, er ofte ikke kloge nok. Når vi arbejder flerårigt, bliver der tid til at gå mere analytisk og i dybden med driften, så vi kan få nogle gode gennemarbejdet forslag,” siger Simon Aggesen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024