Troels Lund vil inddrage kommuners erfaringer

BESKÆFTIGELSE: Tirsdag mødes beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) med ni kommuner, der skal fortælle om deres beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Amalie Bjerre Christensen

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mødes tirsdag med ni af landets kommuner for at blive klogere på, hvordan de lykkes med deres beskæftigelsesindsats. Det skriver Politiken.

De ni kommuner er særligt gode til at bygge bro mellem virksomheder og kontanthjælpsmodtagere. Kommunerne skal derfor med på råd, når erfaringerne skal bredes ud over resten af landet.

”Det er også en erkendelse af, at vi godt kan blive bedre til at lytte til nogle af de kommuner, der har nogle særligt gode erfaringer. Det er ikke nogen hemmelighed, at det har vi været for dårlige til tidligere,” siger Troels Lund Poulsen.

Ministerens møde med kommunerne sker som led i et kommende satspuljeinitiativ, som har fokus på at styrke den kommunale indsats over for de kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet aktivitetsparate, men som har været i systemet i mere end fem år.

De ni kommuner er Aarhus, Lemvig, Hedensted, Favrskov, Viborg, Jammerbugt, Lyngby-Taarbæk, Aabenraa og Ringkøbing-Skjern.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024