Udvalg: Folketing skal have fortrolig indsigt i ministres løgne

NØDLØGN: Begrebet om en 'undskyldelig nødløgn' aflives, men principperne bag fastholdes. Det såkaldte Christiania-udvalg satte fredag endnu et punktum i sagen, der førte til Morten Bødskovs (S) fald som justitsminister.

En løgn skulle forhindre retsudvalget og Pia Kjærsgaard (DF) at besøge Christiania på en bestemt dato. Løgnen endte med et koste Morten Bødskov (S) posten som justitsminister.
En løgn skulle forhindre retsudvalget og Pia Kjærsgaard (DF) at besøge Christiania på en bestemt dato. Løgnen endte med et koste Morten Bødskov (S) posten som justitsminister.Foto: Søren Zeuth
Kim Rosenkilde

Det kan i helt særlige situationer være i orden for en minister at tale usandt over for Folketinget. Men sker det, bør en begrænset kreds af folketingsmedlemmer orienteres om situationens sande omstændigheder.

Nogenlunde sådan kan man sammenfatte de centrale konklusioner og anbefalinger i beretningen fra det såkaldte Christiania-udvalg, som fredag præsenterede sin betænkning. Her gjorde udvalgs-formand og forhenværende højesteretsdommer Børge Dahl det klart, at 'nødløgn' ikke er et begreb, der hører hjemme i hverken juridiske opslagsværker eller andre kilder til juridisk argumentation.

”Så realiteten er, at udvalget har begravet nødløgnsbetragninger i de sammenhænge, vi taler om her,” siger Børge Dahl.

Men selv om ordet nødløgn på den måde ikke kan eller skal kunne tilægges juridisk værdi, så er de principper, begrebet dækker over, fortsat gyldige. Og der er ifølge udvalget ingen grund til at ændre lovgivningen for såvidt angår ministres og embedsmænds sandhedspligt.

En betragtning om nødret kan kun komme på tale, når der ud fra almen samfundsmæssig bedømmelse foreligger så tungtvejende hensyn, at sandhedspligten må vige.

Børge Dahl
Forhenværende højesteretdommer

Løgn kan være ok
En minister kan undtagelsesvis i visse helt ”ekstraordinære og atypiske” situationer straffrit fravige sin generelle sandhedspligt og fortælle Folketinget en løgn – som man så altså bare skal lade være med at kalde en nødløgn.

”Straffrihed for at lyve over for Folketinget ud fra en betragtning om nødret kan kun komme på tale, når der ud fra almen samfundsmæssig bedømmelse foreligger så tungtvejende hensyn, at sandhedspligten må vige,” siger Børge Dahl.

Han understreger, at der er tale om situationer, hvor man så at sige er presset helt ud over ”25. revle” og har udtømt alle andre muligheder end at fortælle en direkte usandhed.

Og så skal der være tale om situationer, hvor det drejer sig om ”beskyttelse af rigets sikkerhed, beskyttelse af menneskeliv eller andre særdeles tungtvejende hensyn”, som det hedder i udvalgets beretning.

I disse situationer gælder straffriheden også for de embedsmænd, der rådgiver ministeren.

Folketinget skal orienteres
Børge Dahl peger imidlertid på, at der er brug for en procedure, som kan sikre, at Folketinget, også i disse særlige situationer, underrettes om situationens sande omstændigheder.

Allerede nu har blandt andet Folketingets Kontroludvalg en sådan rolle i forhold til tilsynet med PET, og Udenrigspolitisk Nævn har en lignende funktion i forhold til den udenrigspolitiske scene.

Udvalget anbefaler, at ministre skal orientere Folketingets Præsidium, når de i disse helt særlige situationer ikke kan overbringe det almindelige relevante folketingsudvalg sandheden.

Den model er Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, noget betænkelig ved.

”Det er klart en mulighed, der er bedre end at lyve, men det kan også risikere at blive en udvanding af sandhedspligten og virke mod hensigten, hvis ikke organet har tilstrækkelige reaktionsmuligheder og er bredt forankret i Folketinget,” siger Pernille Skipper i en pressemeddelelse.

EL frygter tandløs kontrol
Hun mener, at en sådan ordning kun kan fungere, hvis det pågældende organ i Folketinget klart siger fra, hvis en minister forsøger at bruge konstruktionen til at undskylde en løgn i tilfælde, der ikke handler om menneskeliv eller rigets sikkerhed.

”Ellers bliver det jo tandløst, og sådan nogle udvalg har vi nok af. Og så er det vigtigt, at alle Folketingets partier er repræsenteret. De mindste partier må ikke kunne gå med en følelse af, at der bliver holdt noget skjult. Så forsvinder hele pointen om at sikre Folketingets tillid jo,” siger Pernille Skipper.

Justitsminister Søren Pind (V) erklærer sig i en kommentar enig med Børge Dahl-udvalget i, at der ikke er behov for lovændringer i forhold til hverken ministres eller embedsmænds sandhedspligt. 

"Jeg har i dag sendt betænkningen til Folketinget, der nu skal have lejlighed til at drøfte betænkningen og bl.a. tage stilling til udvalgets forslag om at udpege et særligt organ, der vil kunne inddrages i ekstraordinære situationer, hvor en minister må fravige sandhedspligten,” siger justitsministeren.

Dokumentation

Christiania-udvalgets hovedkonklusioner

Udvalget om opfølgning på Christiania-sagen har haft til opgave at belyse de spørgsmål om ministres afgivelse af oplysninger til Folketinget, som Christiania-sagen har givet anledning til. Fhv. højesteretspræsident Børge Dahl har været formand for udvalget.

Udvalget har fundet, at der ikke er behov for lovændringer med henblik på at sikre det grundlæggende princip om, at en minister skal give korrekte og fyldestgørende oplysninger til Folketinget.

Reglerne om sandhedspligt indeholder allerede i dag et klart krav om, at man ikke må lyve for Folketinget.

Udvalget har desuden fundet, at det er nødvendigt, at sandhedspligten fortsat kan tilsidesættes i ekstraordinære situationer – f.eks. i nødretssituationer, hvor menneskeliv eller statens sikkerhed står på spil.

Udvalget har i den forbindelse bemærket, at såkaldte ”nødløgnsbetragtninger” ikke kan tillægges nogen retlig betydning i forhold til brud på sandhedspligten. Udvalget har ikke hermed taget stilling til den konkrete bedømmelse, som forhørsledelsen vedrørende Christiania-sagen har foretaget i sin beretning og indstilling af 2. maj 2014 vedrørende tilsidesættelsen af sandhedspligten i den konkrete sag.

I stedet for lovændringer foreslår udvalget en ordning, som giver mulighed for, at en minister i ekstraordinære situationer kan fortælle sandheden til et folketingsorgan med nogle få udvalgte medlemmer.

Udvalget har udover formanden fhv. højesteretspræsident Børge Dahl bestået af Fhv. MF Aage Frandsen, MF Jan E. Jørgensen, Professor, dr. jur., Michael Hansen Jensen og Professor, lic. jur., Gorm Toftegaard Nielsen.

Læs hele betænkningen.

Kilde: Justitsministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024