Ugens embedsmand: Kasper Håkansson er kommet tilbage på skolebænken hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Efter et år i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har vicedirektør Kasper Håkansson set meget ændre sig. Uddannelsesområdet er et omskifteligt felt, og han mener derfor, at det er vigtigt altid at leve op til klichéen: eleverne først.
Johan Auken Alstrup
RedaktionsassistentHvordan vil du opsummere dit første år i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet?
Jeg er kommet tilbage på skolebænken – bortset fra, at jeg ikke får lov at sidde stille.
Jeg har fået min embedsmandsskoling på andre ressortområder, så jeg har brugt meget af min tid på at blive klogere på undervisningssektoren: På regler og lovgivning, på institutionslandskabet og på de mange aktører.
Samtidig har jeg forsøgt at prioritere at komme så meget som muligt ud af huset for at tale med interessenter og besøge uddannelsesinstitutioner. Den del må gerne fylde endnu mere i det kommende år.
Kasper Håkansson
Karriere:
- 2023 - nu: Vicedirektør, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
- 2014 - 2023: Kontorchef, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
- 2011 - 2014: Kontorchef, Københavns Kommune
- 2006 - 2011: Chefkonsulent, Københavns Kommune
- 2002 - 2006: Specialkonsulent, Finansministeriet
- 1998 - 2002: Fuldmægtig, Socialministeriet
Uddannelse:
- BA i religionsvidenskab (Københavns Universitet, 2008)
- cand.scient.pol. (Aarhus Universitet, 1997)
Perioden siden sommerferien har været hård for hele styrelsen, fordi vi af bevillingsmæssige årsager skal sige farvel til rigtig mange dygtige medarbejdere, og det har også lagt beslag på meget af min opmærksomhed. Til gengæld står vi nu over for den mere positive opgave at lægge linjerne for fremtidens opgaver inden for nye rammer.
Prøve og testområdet er blandt andet karakteriseret ved, at der er mange fagligheder og mange holdninger i spil – blandt både praktikere, forskere, forældre og politikere. I dét krydsfelt er transparens og retfærdighed for mig at se nogle af de helt centrale pejlemærker for at opretholde troværdighed om prøvesystemet.
Det skal så vidt muligt være gennemskueligt, hvad det faktisk er, vi afprøver ved prøverne, og resultaterne skal kunne afkodes på en ensartet måde. Og så er det et tungtvejende hensyn at sikre lighed i bedømmelsen af prøverne på tværs af uddannelser, elever og årgange.
For øjeblikket arbejder vi på udviklingen af Folkeskolens Nationale Færdighedstest, og det er et eksempel på, hvordan forskellige hensyn er i spil: Tester vi for eksempel primært eleverne for at få præcise målinger af den enkeltes faglige standpunkt? Eller primært for at give læreren et pædagogisk redskab i undervisningen? Eller for at forældre kan sammenligne kvaliteten af skolerne?
Alle hensyn er for så vidt legitime, men et testsystem kan ikke opfylde dem alle. I stedet kan vi bestræbe os på at få alle synspunkter og fagligheder frem i processen og så træffe nogle konsistente valg inden for de politiske rammer, vi er givet.