V-politiker smidt ud af byrådsgruppe

Gitte Villumsen (V) er blevet smidt ud af Venstres byrådsgruppe i Silkeborg. Ekskluderingen sker grundet uenigheder i forbindelse med opstillingsprocessen til Folketinget.

Jon Michelsen

Byrådsmedlem og folketingskandidat Gitte Villumsen (V) er blevet smidt ud af Venstre.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Byrådspolitikeren udtaler til avisen, at hun blev ringet op af Venstres gruppeformand Flemming Heiberg, der meddelte, at byrådsgruppen ikke længere kunne samarbejde med den nu ekskluderede politiker.

Ekskluderingen sker på baggrund af udtalelser fra Gitte Villumsen i et læserbrev, hvori hun kritiserer et ”kaotisk opstillingsmøde,” hvor hun trods alt blev valgt som et af partiets folketingskandidater.

Gitte Villumsen har fået at vide, at hun vil blive ekskluderet af partiet, hvis hun fortsætter som byrådsmedlem. Det vides endnu ikke, om hun kan fortsætte som folketingskandidat for Venstre. Et valg, der undrer Gitte Willumsen:

”Det er voldsomt, at byrådsgruppen ikke vil arbejde sammen med mig. Jeg har i læserbrevet (til Midtjyllands Avis, red.) alene påpeget nogle ting i organisationen, som jeg ikke kunne komme igennem med via min kredsformand Nikolaj Møller Jensen og via kommuneformanden i Venstre, Kresten Friis,” udtaler hun til Midtjyllands Avis.

Trods ekskluderingen har Gitte Willumsen i sinde at fortsætte som byrådsmedlem - dog som løsgænger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024