Verdensmål oppe på kommunen: Altinget sætter fokus på det lokale arbejde med 2030-målene
Kommunerne har taget verdensmålene til sig, men hvordan og til hvilken nytte? Det sætter Altinget Verdensmål fokus på i en ny serie.
Rasmus Raun Westh
Journalist og redaktørAlex Vanopslagh kaldte dem spild af skattekroner. De verdensmålskonsulenter, der sammen med kommunikatører og djøffede typer sidder i kommunerne og laver "pseudoarbejde".
Ude i landets 98 kommuner er virkeligheden mere nuanceret, end den fremstod i lederen af Liberal Alliances TikTok-video.
Og i kommunerne er det langt fra blot konsulenter, der arbejder med FN's 17 verdensmål.
Derfor sætter Altinget i den kommende tid fokus på netop dét: Hvorfor og især hvordan arbejder kommunerne med verdensmålene?
I serien møder vi embedsmænd, borgmestre og borgere, hvis liv bliver påvirket af de politikker, byrødderne selv tilskriver verdensmålene.
Vi møder fans og ikke-fans af verdensmålene. Og mennesker, der minder os om, at verdensmålene også handler om de sociale udfordringer.
Serien begynder i Odense Kommune, hvor marinbiologen Torben har lavet et vendespil, der fik en gruppe pensionister til at gå en tur med de lokale bøller.
Skulle du brænde inde med en god pointe, eller er der noget, du synes, vi har overset i vores dækning, så skriv endelig.
God fornøjelse!
Venlig hilsen
Rasmus Raun Westh
Redaktør for Altinget Verdensmål