Vestens militære alliance går balancegang på kanten af historien

VILNIUS: Da Air Force One landede i Litauens hovedstad en sommeraften dagen før årets Nato-topmøde, sad diplomater stadig og filede på den helt præcise ordlyd af alliancens løfter til Ukraine.

Det kastede skygger ind over et topmøde, der ellers var præget af lettelse over, at Tyrkiet efter alt at dømme nu har hævet sin blokade af Sveriges medlemskab.

Vilnius var stedet, hvor Natos nordiske udvidelse for både finner og svenskere blev fuldbyrdet. Men det var også stedet, hvor Ukraines vildeste drømme blev punkteret.

Zelenskyj fik under en middag om aftenen at vide af flere af de vestlige ledere, at nu måtte han godt lige falde ned i en fart.

Efter måneders vanskelige diskussioner mellem østlige og vestlige medlemslande havde USA's præsident Biden og den tyske kansler, Olaf Scholz, slået bremserne i over for at garantere ukrainsk medlemskab straks efter enden på Ruslands angrebskrig mod landet.

Primært Polen og de tre baltiske lande kæmpede til det sidste for et klart og betingelsesløst løfte om optagelse. Men på topmødets første dag tirsdag 11. juli stod det klart, at Nato ikke kunne enes om at gå så langt.

Da Ukraines præsident hørte det på vej til Vilnius, blev Volodymyr Zelenskyj så skuffet, at han skældte de allierede ud på Twitter: De vestlige lederes tøven var ”absurd”, skrev han. Af frygt for Putin var Nato ved at gå glip af en historisk mulighed, advarede Zelenskyj.

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg ringede den ukrainske præsidents stabschef, Andrij Jermak, også til USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, for at få Joe Biden til at skifte mening.

Kort efter sin ankomst som Nato-topmødets gæst stod Volodymyr Zelenskyj sammen med sin hustru på Lukiškės-pladsen i det centrale Vilnius og holdt en brandtale om Ukraines håb.