Vilhelmsen: Det er Jespers beslutning

SF: Annette Vilhelmsen tager Jesper Petersens afsked til efterretning. Det er hans beslutning, lyder det lakonisk. Henrik Sass byder Petersen velkommen hos Socialdemokraterne.
Anders Jerking

SF's politiske ordfører, Jesper Petersen, forlader partiet og bliver socialdemokrat. 

Formand, Annette Vilhelmsen, tager beslutningen til efterretning.  

 

"Jesper Petersen har tidligere på aftenen meddelt mig, at han forlader partiet og skifter til Socialdemokraterne, hvilket jeg tager til efterretning. Som ny formand har det hele tiden været mit ønske at vi kunne gå videre sammen i SF. Jesper Petersen har nu besluttet sig til at blive socialdemokrat, og det er hans beslutning," siger Vilhelmsen i en pressemeddelelse.

 

Hun fortsætter:  

 

"Der har her til aften været møde i SF’s folketingsgruppe, hvor jeg har orienteret om Jesper Petersens beslutning. Ved samme lejlighed var der enstemmig opbakning fra gruppen til at udpege Jonas Dahl som ny politisk ordfører. Jeg ser frem til samarbejdet med Jonas."

 

Sass: Han er velkommen 

Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, bekræfter, at folketingsmedlem Jesper Petersen har anmodet om at blive optaget i den socialdemokratiske folketingsgruppe.


"Jeg kender Jesper som en dygtig politiker, og han er – ligesom alle andre nye medlemmer – velkommen i vores parti," siger Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse.

 

Socialdemokraterne vil behandle anmodningen om optagelse på et kommende gruppemøde.

  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Annette Lilja Vilhelmsen

Bestyrelsesmedlem af Odense ZOO, Naturama og Fjord og Bælt
cand.pæd. i almen pædagogik (Danmarks Lærerhøjskole 2001), Læreruddannet fra Den fri Lærerskole, kontorassistent

Jesper Petersen

MF (S), fhv. uddannelses- og forskningsminister
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

Henrik Sass Larsen

Adm. direktør, Aktive Ejere, formand, Klasselotteriet, bestyrelsesmedlem, Nordsøenheden
bachelor i HA/forvaltningsstudier (RUC)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024