Vismænd: Uligheden mellem landsdelene er langt mindre, end de kolde tal normalt viser
Selvom hovedstaden over de seneste årtier rent økonomisk er stukket fra de andre landsdele, er uligheden i danskernes velfærdsniveau langt fra steget i samme takt. Det viser en ny opgørelse af danskernes velfærd fra De Økonomiske Vismænd, der foreslår, at velfærdsmålet på sigt kan anvendes til at evaluere ny politik.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørDet er næppe gået nogens næse forbi, at Danmarks hovedstad har været på en økonomisk himmelflugt over de senere årtier.
Men selvom boligmarkedet og et velsmurt erhvervsliv har forgyldt København og sikret københavnerne den med afstand største indkomstfremgang over de forgange år, er det i den helt anden ende af landet, i Vestjylland, at velfærdsniveauet er højest.
Sådan lyder den opsigtsvækkende konklusionen i en ny rapport fra De Økonomiske Råd.
Her finder vismændene på baggrund af en i dansk sammenhæng aldrig før benyttet metode, at den geografiske ulighed i Danmark er mindre, når man ser på den samlede velfærd end den rent økonomiske velstand.
"Vi har slet ikke set den samme stigning i den geografiske ulighed mellem landsdelene, når vi ser på velfærd, som der er sket, når vi ser på udviklingen i indkomsterne," forklarer Nabanita Datta Gupta, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og medlem af formandsskabet i De Økonomiske Råd.
Vismændenes nye mål for danskernes velfærd er baseret på en beregning af både privat og offentligt forbrug, fritid, forventet levealder samt ulighed i forbrug og fritid.
Når vestjyderne har danmarksrekord i velfærd, skyldes det ikke, at de har store forbrug, men derimod især, at de forventes at blive marginalt ældre end resten af danskerne, forklarer professoren.
"Den forventede levetid vægter højt i vores beregninger, men det er jo også vigtigt. Det nytter ikke noget at have et højt forbrug, hvis man ikke er i live,” siger Nabanita Datta Gupta.